torsdag den 9. december 2010
Overtræning, ja tak!
søndag den 5. december 2010
Konkurrence tanker 2010
mandag den 29. marts 2010
Cocios første konkurrencer
Jeg har prøvet at lave en lille opsummering af dagene med karaktere. Først Langå (Desværre ingen billeder fra denne).
Langå: 21/3
De første øvelser ved dommerne var stå, sit, apport og spring.
Stå: 10. "Superhunden" viste sig fra sin bedste side
Sit: 10. "Superhunden" viste sig IGEN fra sin bedste side.
Apport: 1. Superhunden mente at det var nok med alt det super og bestemte sig for at gå før signal og påbegynde indbringningen.. men langsomt sætte farten ned for så at rulle sig på apportbukken. Ja, ja, men så havde han jo lige været sit alias "superhunden" i 2 øvelser! :-) Så kunne jeg også bare lære at fatte en hentydning om, at han synes det var ved at være belønningstid, for de 2 flotte øvelser han havde lavet... og når jeg ikke fatter det, måtte han jo selv opfinde en belønning.
Spring 0,5. Knasterne på springet skulle lige undersøges og så skulle herren bestemt ikke over det brædt.. det var jo anderledes end det plejer.. så note til mig selv, træn på fremmede spring :-)
Alt ialt var jeg meget tilfreds med dette pas, da han slet ikke lignede at han overvejede at stikke af.. og underholdningen stod han også for, da han rullede sig på apporten. Det kan man da ikke andet end at smile af :-)
Næste pas var: Lineføring, dæk, rundering.
Lineføring: 8,3. Cocio gik en flot lineføring, men pludselig så han et stykke madpapir (sølvpapir rullet til en kugle) og synes at han måtte samle den op. Så måtte jeg jo komme med et ekstra signal og straks gik han flot igen. Blev også trukket for en skævsidning til sidst, så det skal der arbejdes lidt på.
Dæk: 10. "Superhunden" slog til igen,.
Rundering: 3. Superhunden havde glemt alt om at være superhund og om hvordan man runderer. Løb istedet ud og snuste til figuranten, og sad så bare og kiggede på hende. Ikke et lille bitte VUF kunne det blive til. Sært når han nu mestrer den øvelse så fint. Men ok, han løb ud og bevogtede og det er jo et godt stykke af øvelsen alligevel.
Sidste øvelse foregik bagved skolen og var feltsøg.
Søg: 8.5 Han søgte rigtigt rigtigt fint, men var lidt længe om det. Rendte udenfor feltet et par gange og måtte kommandere ham ind.. han adlød ikke straks, så det koster. Men han fandt den fine pung inde i en græstue og afleverede den fint. :-)
Genstand 10. Superhunden slog til igen.
Alt i alt, en super god dag. Placering 5 ud af 10 med 98,85point.
Var MEGET stolt og tilfreds med min super hund og synes han klarede det rigtigt flot, med alt det nye der var at se på.
Jeg var også så heldig at have opbakning med fra DcH Silkeborg. Monika og Hanne kom og støttede mig, hvilket var rigtigt dejligt, da de begge har langt mere konkurrence-erfaring end jeg og så på det hele, med meget positive briller.
Risskov 28/23
Søndagen efter var det landsdækkende C-konkurrence i Risskov der ventede. Jeg var MEGET spændt på dagen, da jeg havde læst at det lå ved et fugle-reservat. Fuglereservat + cocker spaniel med et godt jagtinstinkt = ikke gode odds!
Startede dagen kl. tidligt med en god gåtur med Monika (som vi også gjorde inden Langå) og hendes hund Alba, så Cocio kunne krudte lidt af inden konkurrencen. Dejligt at Monika gad at stå så tidligt op og gå tur!
Dagen startede med lidt fin information af en dejlig positiv formand og alle var spændte. Hanne og Kathe fra DcH Silkeborg dukkede op fra morgenen af, og var med til at få lidt ro og overblik på situationen. Derefter kom Monika også med hendes dejlige piger, Ann og Ida og var med til at støtte. Rigtigt dejligt at de alle ville bruge dagen på det og at Monika ville lege fotograf for mig :-)
Øvelserne var delt i 2 dommerhold. Ved det første hold skulle vi lave sit, stå, spring og felt.
onsdag den 27. januar 2010
Hjælper/target eller shaping??
Jeg begynder at føle at tiden render fra mig og synes at den første konkurrence nærmer sig med hastige skridt.. lidt for hastige skridt..
Jeg har måttet tage en beslutning om, hvordan jeg vil træne springet.
HJÆLPER:
Jeg ville have trænet springet, som beskrevet i "Lydighetstrening i teori og praksis", bare over A-brædtet.
Her stødte jeg i lidt problemer, selvom metoden uden tvivl virker upåklageligt.
Man er jo afhængig af en hjælper og eftersom jeg ofte træner alene, er det lidt svært :-)
Selvom jeg ofte træner med Lotte, er det på DcH´s plads jeg træner spinget.
Cocio har nemlig ikke verdens bedste hofter, så jeg er ikke så glad for at lade ham springe over de rigtige C-spring for mange gange og på DcH´s plads findes der små babyspring, der lige passer til en lille cockers små hofter :-)
Alene af de grunde (manglende mulighed for hjælper + kun træning på babyspring), måtte jeg udelukke metoden med hjælper.
TARGET:
Da der var standpunktsprøve/lokalkonkurrence i efteråret, havde jeg 10 dage til at indlære springet. Jeg vidste godt at det ikke var realistisk, så jeg måtte finde på noget hjælp.
Jeg trænede først nogle tilbagespring, der fungerede fint, men fremspringet voldte lidt problemer. Derfor brugte jeg en musemåtte ved foden af springet, så han skulle hoppe over og trampe, for at få sit klik.
Dette fungerede rigtigt fint, så længe musemåtten var der. Jeg klippede den så mindre og mindre, for at ende med en str. på ½ x ½cm, som Cocio synes skulle samles op og med på tilbagespringet hver gang.
Da jeg ikke kunne fejle ham mange gange,- og havde stram deadline klikkede jeg også for det og skubbede bare snippen under brædtet så han ikke kunne tage den med.
Løsningen var OK, og jeg tror at med mere træning, ville øvelsen blive stabil.
Jeg har dog også valgt denne form fra, da jeg (i noget mindre grad) har behov for en hjælper til musemåtten, og også er bange for at jeg ikke får hjælpen fjernet rettidigt og derved laver en hjælpeafhængig hund.
SHAPING:
I sidste uge stressede jeg igen over spring-øvelsen da jeg ikke kunne øve den pga. sne og der jo ikke er længe til den skal være klar.
Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt, efter en træningskammerat fortalte at hun også øvede springet over træstammer. Så måtte der tænkes uden for "boxen" :-)
Jeg satte mig på knæ foran et babyspringbrædt og ventede. Ganske hurtigt begyndte Cocio at tilbyde adfærd med brædtet. Jeg klikkede for 1-2-3-4 poter på brædtet og for at han gik nærmere toppen (ja jeg ved at det er utraditionelt at klikke for at hunden er på toppen af brædtet c",), men det kunne jo ikke rigtigt blive værre ).
Da han 2 gange var klikket for at stå på toppen holdte jeg klikket tilbage.. efter lidt tid, satte han prøvende en pote på den anden side og jackpot!!! Derfra tog det ikke længe til han hoppede hele vejen over og forstod at klikket kom når han rørte jorden på den anden side.. han hopper jo tilbage efter belønningen, så jeg får en smule forærende mht. tilbagespringet og det er fremspringet jeg er mest bekymret for.. han skal nok komme tilbage :-)
Det var et KÆMPE gennembrud for os og jeg har testet det mange gange siden og han husker det!! :-) Jeg har dog stadig kun gjort det på 2 forskellige små spring.. de store må vente til sneen er væk! :-)
Der er helt klart en langt bedre forståelse for, at det er poterne på den anden side der udløser klikket, end før!
I denne uge har jeg så forsøgt at sige "tilbagespring" istedet for at klikke på den anden side og han hopper ligeså fint tilbage og sætter sig.. :-) Meget dygtig lille hund! :-)
Nu skal det så trænes lidt mere og føres over til det store spring, men det tror jeg ikke bliver et problem.
Jeg tænker, at øvelsen må sidde godt fast nu, da den jo er shapet ind og kun bygger på hans eget initiativ og erfaring. Under alle omstændigheder er min springhovedpine helt forsvundet og har nu gjort plads til andre øvelses-piner :-D
Derudover har vi meget fokus på stå i denne uge. Jeg synes ikke rigtigt at den bliver stabil.
Vi har trænet at "Stå", "STÅ!", Stååå" og "Ståe" betyder det samme og det er der ingen problemer i.. eller jo, "STÅ!" undrer han sig lidt over, da jeg normalt ikke siger mine kommandoer særligt højt/strengt. Men det betyder ikke noget, da jeg aldrig har tænkt mig at bruge kommandoen i den tone.
Problemet er tiden.. han kan finde på at sætte sig midt i øvelsen, eller trippe efter mig og det duer jo ikke!! Men vi træner på skiftevis sek. han står og antal skridt jeg går fra ham.
Det skal nok komme og jeg har mange små stå-pas hele dagen, så tror den lykkedes os :-)
HAPS!! Tyven Cocio har snuppet en genstand i tasken, der skal spises!
Det var alt for denne gang.. Vi vil i denne uge fortsat have fokus på spring og stå og håber at kunne gøre dem færdige.
c",) Cocio og Catja
Verdens dejligste hund!!!!
mandag den 18. januar 2010
Pludselig kom motivationen flyvende
Jeg behøver bare forestille mig at Cocio render sin vej i en øvelse, ruller sig på apporten, kryber i dækken, nyder udsigten fra springet eller nogle af de andre fine ting han har på repetoiret og straks får jeg lyst til at træne.
Dagens træningspas har haft det overordnede emne "at komme ind med ting".
Vi startede med en smule apport træning.. bare lige for at sikre at han kunne alle momenterne og at han stadig galoperer ind med apporten sikkert i munden. (Vi har trænet dette og fravalgt alle sekvenser hvor han traver ind med den).
Den første lille billede-serie viser øvelsen og han havde helt styr på det. Dog piller jeg sidste moment fra igen.. jeg er ikke helt tilfreds med slutningen endnu. Selvom han sidder fint med apporten og venter foran mig, synes jeg at han slækker lidt på grebet og at den bliver en smule løs lige når han skal aflevere. Detaljefokuseret, ja, men hvis jeg kan nå det, kan jeg jo lige så godt rette det :-)
Ok så, må jeg så få lov at hente den!!!?
Så blev det tid til at træne feltsøget.
Jeg har igennem længere tid haft store problemer med at Cocio mente at genstande skulle dræbes.. ikke én genstand overlevede at blive hentet af Cocio og det skulle ændres.
Jeg vil endda påstå at det ville være 100% umuligt for små handsker, babysko og punge at snige sig forbi Cocio uden at blive aflivet/kastet med/løbet med og rusket på stedet.
Da det trækker voldsomt at hunden leger med genstanden og endnu mere, hvis den uvilligt afleverer (i Cocios tilfælde læs= IKKE afleverer men dækker af og tygger/dræber/løber sin vej med, og vil eje genstanden), skal dette rettes op.
Efter at have konstateret at alt desværre var som det plejede, og at han ikke på mystisk vis havde lært sig selv det, natten over, var det tid til at finde på en plan.
Jeg skulle have Cocio til at tage et fast greb i genstanden med det samme (så han ikke blev fristet til at kaste med den) og komme i fuld fart ind og aflevere..
Eftersom jeg jo hele tiden prædiker TKFF til andre, måtte jeg jo selv ind og kigge lidt på det.
Jeg konstaterede at jeg ikke kunne gøre meget ved min timing i denne øvelse.. eftersom jeg ikke havde noget at klikke for, kunne jeg jo ikke klikke upræcist.
Min frekvens kunne komme op, men eftersom jeg har trænet (og trænet og trænet) momenter længe og de lykkedes, er det jo hele øvelsen jeg er interesseret i, derfor ville jeg helst klikke for den samlede øvelse. Hvis jeg ville gå et skridt tilbage, klarer han det jo fint, så jeg skulle finde en middelvej. Det jeg så gjorde var at nøjes med 1 gentand, da frekvensen så kunne komme lidt op.
Kriterier kunne jeg godt pille ved.. altså væk fra det høje græs med mus hvor han nemt bliver distraheret og ud på en (sneklædt) græsplæne. Som genstand valgte jeg også babysko fra idag, da den er specielt svær for ham. Derudover ville jeg nu kun udlægge 1 genstand (som i frekvens).
Forstærkningskvaliteten kunne jeg også gøre noget ved. Jeg har normalt brugt hans yndlingslegetøj som belønning og måske netop derfor har det kikset. Han valgte jo bare at lege med genstanden istedet og synes ikke det nødvendigvis var sjovere/en bedre belønningen at have sit legetøj. Han klarer jo rigtigt fint at belønne sig selv hele tiden og derfor måtte jeg udkonkurrere hans egne belønninger. Altså en ny plan til belønningen. Jeg lavede bitte-små bøtter med hundepaté som jeg havde i lommerne. Hvis han så klarede at gøre det rigtigt, måtte han tømme en boks. Her skal måske nævnes, at han efter sin "kastration" er et rigtigt mad-øre og vil gøre MEGET for sin paté.