torsdag den 9. december 2010

Overtræning, ja tak!

Hvor vigtigt er det at overtræne?

Jeg vil vove at påstå at overtræning er utroligt vigtigt.
Hvis vi har overtrænet så hunden kan præstere selv med MEGET vanskelige betingelser, burde de udfordringer vi møder i konkurrencer være "piece of cake".

Sådan ved jeg godt at det ikke altid er i praksis, og at uanset hvor meget vi træner, kan der nogen gange forekomme forstyrrelser som vi ikke har forudset, eller haft fantasi til at træne. MEN.. Har vi ovetrænet grundigt, er der alligevel en stor sandsynlighed for at hunden vælger at ignorere forstyrrelsen, da den jo kender konceptet fra træning og måske endda bliver ekstra intens når forstyrrelser præsenteres.

Herunder en video jeg tidligere har brugt til at illustrere flyd med forstyrrelser (UNDSKYLD mor) :-)
Jeg vil vove at påstå, at det er meget sandsynligt at Cocio kan udføre en sit, uanset hvilke forstyrrelser der dukker op.
Dette er bestemt anbefalelsesværdigt at gøre, på alle grundfærdighederne.
Afhængigt af hvilken adfærd man vælger at arbejde med, tilpasses forstyrrelsen selvfølgelig.. Men selv "at løbe frivilligt til figurant" kan også sagtens overtrænes, ved f.eks. at placere larmende dåser rundt om løberetningen og lade hunden løbe forbi svære forstyrrelser, for at komme til figuranten.  
Kun fantasien sætter grænser..



En anden variant kunne være mit elskede minefelt.
Jeg udsætter gerne sagesløse hundeejere for udfordringer til træning og en af dem er i lineføringen.
Hunden skal selvfølgelig kunne gå korrekt inden sådan en forstyrrelse smides på.
Det går i al sin enkelthed ud på, at hundeførerne skal gå lineføring igennem et stort område hvori jeg har udlagt en masse fristelser.

Da jeg jo ofte gerne vil bevise en pointe med denne øvelse (at hunden ikke kan det godt nok endnu, når vi ændrer opsætningen), er det ikke kedelige godbidder der ligger i minefeltet.
Det er tværtimod det bedste, af det bedste.  
Nogle af mine favoritter er store blødende kødben, oksestruber, kallun, lakseguffer og selvfølgelig et væld af legetøj så de boldfikserede hunde ikke har det alt for nemt.
Instruksen er så, at få hunden igennem UDEN at sig nej, hive i linen, eller lokke.
Hvis nu folk har MEGET svært ved at lade være, bindes linen bare om livet.. Så bliver det jo svært at styre hunden :-)

Her ville det smarteste jo være, at repetere lineføring med fuld kontakt inden man går i minefeltet, og sørge for at få klikket og topbelønnet nogle gange.
Derefter starter man med at bevæge sig i yderkanten af feltet, så hunden ikke har chance for at nå fristelserne = fejle.
Det vigtigste er, at sætte kriteriet så hunden vælger rigtigt hver gang, og det er de færreste hunde der gør det, hvis man bare drøner igennem feltet uden at have en plan.
En bonus er ofte, at hundeførerne pludselig indser vigtigheden af forstærkningskvalitet.
Denne tanke kommer hos hundeførerene helt af sig selv, når de skal udkonkurrere et kødben og hvad man selv erfarer, huskes bedre :-)  

Når hundeførerne kan dette, er det tid til at hilse på "det levende kødben".
Her trækker jeg meget uskyldigt en hel lammeryg i snor, eller lign, tæt forbi hundene mens de er igang med en øvelse... Igen, kun fantasien sætter grænser.

Hvorfor udsætte de stakkels hundeførere for dette, kunne man spørge?
Tja, ganske simpelt.. Hvis hunden kan overse de lækreste fristelser, der endda bevæger sig lige forbi næsen på den, burde den sandelig også kunne overse, HVIS der mod forventning skulle ligge en enkelt godbid eller andet fristende på banen.
Forhåbentlig kan det også hjælpe dem til selv at blive kreative og overtræne i alle mulige varianter.
Vi ved jo aldrig hvad vi kommer ud for i de forskellige konkurrencer, og det der for nogen klubber er hel normal hverdagstræning, vil måske for netop din hund være nyt og mystsk.

Nedenunder et lille videoklip fra DM.
Her kan man snakke om forstyrrelser i starten, hvor toget passerer forbi lige inden dækøvelsen (må nu indrømme at jeg IKKE har trænet forstyrrelser med tog, men tror på, at alt det andet han har været udsat for, hjælper ham til at ignorere).
Jeg var ihvertfald lykkelig for min overtræning af både dæk og eksplosiv start, når de nu foregik på marken, hvor musene boltrer sig.
Runderingen er inde i krattet/skoven, så man kan kun høre den.
Til slut dommernes dejlige kommentarer :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar