I forbindelse med al den diskussion, der i den seneste tid har været vedr. Ceasar Millan, vil jeg da også lige komme med et bjæf.
Der har i div. forums bl.a. på "Godaften Danmarks" facebook-side været en masse indlæg - nogle mere saglige end andre, og folk er bestemt ikke enige. Det er egentligt også OK for mig.
Andre hundeejere/trænere behøver bestemt ikke have samme holdning som mig, men
jeg synes nu at tonen i debatten mod "hundehviskeren" har taget en grim drejning.
Uanset hvad jeg personligt synes om hans metoder, synes jeg ikke at det er OK, at folk er hurtige til at kommentere, at han er en idiot eller komme med andre nedsættende bemærkninger om hans person. At kritisere hans metoder er OK, men personlige angreb burde være unødvendige. Det synes jeg er at tage tingene på et lavere niveau end nødvendigt. I stedet kunne man bruge sine ord fornuftigt/høfligt og sagligt forklare hvorfor/hvorfor ikke man er tilhænger af bestemte metoder og ikke begynde at angribe div. debattører.
Måske kunne man netop af den vej, overbevise hundeejere om, hvad der er mest fordelagtigt... At lave mudderkastning giver i hvertfald ingen forståelse og sætter os tilbage til "min far er stærkere end din far". Hvis jeg som nybagt hundeejer kiggede i debatten, ville jeg ikke mene, at en person, som står for tilsvining af andres holdninger, var værd at lytte til. Selvfølgelig er dette en "sag" der får sindene i kog, hos mange passionerede og dygtige hundemennesker, men derfor må det være muligt at dreje debatten hen på noget konstruktivt alligevel.
Jeg tilføjer straks, at jeg ikke mener at pege fingre af nogle bestemte og at der er mange mennesker der argumenterer rigtigt fint i debatten.
Jeg mener personligt IKKE, at hans metoder skal anvendes. For mig har de intet med træning og opdragelse at gøre og harmonerer slet ikke med den måde jeg har hund på.
Jeg vil prøve at komme med mine argumenter for hvorfor jeg træner som jeg gør, og ikke følger "hundehviskerens" metoder.
Jeg følger med i stort set alle de udsendelser de vises med ham. Jeg har endnu ikke set en udsendelse, der handler om træning af hunden. Altså må jeg antage at han beskæftiger sig mest med hurtig "afretning" af hvad klienterne mener er problemhunde.
Jeg har bl.a. set udsendelser hvor hunde var bange for div. ting. Lad os tage eksemplet, hvor hunden var bange for ting i bevægelse, der larmede, som rulleskøjter, cykler osv.
Dette er et eksempel, som jeg selv har været ude for med Cocio.
Han synes, efter en forskrækkelse af nogle cyklister, at de var nogle farlige bæster, som det var hans fornemmeste opgave at jage væk. Hvis cyklen stod stille, gemte han sig istedet bag mig, med halen mellem benene, indtil han langsomt kom frem og kiggede, klar til flugt med halsgivning. Dette er jo ikke aggression, men en usikker hund, der reagerer efter bedste evne.
Ceasar´s løsning var: At tvinge hunden til det den er bange for, helst i så stort omfang som muligt. Hvis hunden viste tegn på frygt og deraf aggression, skulle den straks irettesættes, for ikke at være i den rette sindstemning. Hvis den trak sig tilbage, fik den en berøring med foden eller en korrektion i linen. Hele hundens kropssprog var trykket - og i mine øjne, var det eneste det lærte, at den nu ikke kunne flygte, men måtte acceptere at være i nærheden af det den frygtede. Det så jo ganske effektivt ud på TV og mange synes det var en fin løsning, da der jo ikke blev fokuseret på, at hunden havde halen mellem benene.
Mit spørgsmål er: Hvilken læring der er sket?? Hunden var jo stadig ikke tryg ved det, men havde opgivet. Altså havde hunden ikke lært, at det ikke var noget at være utryg ved, men kun at den blev straffet for at reagere. Dvs. Det var for hunden i situationen, værre at blive straffet end at vise sin utryghed.
Det afspejler jo ikke, at hunden nu ikke har lyst til at flygte eller gø, men kun at den ved, at den bliver korrigeret for det. Det kunne så være spændende at vide, hvad hunden ville gøre når en cykel passerede den, uden den var i snor? Dér ville der jo ingen straf kunne falde, medmindre ejer er en supersprinter. :-)
Eftersom brug af straf avler bivirkninger som aggression og frustration, kunne man nemt forestille sig, at hunden ville gribe chancen og eftersætte cyklen ELLER rette det mod en anden hund/objekt.
Jeg synes kun at dette virkede som en (dårlig) lappeløsning, hvor der kontinuerligt ville skulle straffes, stadig mere og mere voldsomt.
Men ingen tvivl om, hvordan det så ud på Tv.
Et par veltilrettelagte ryk og "bid"= hunden er kureret!
Ud fra et læringspsykologisk synspunkt, er straf negativt for hunden, når vi forsøger at lave en adfærdsændring. Hunden bliver følelsesmæssigt påvirket af straf, men eftersom følelser styres af det limbiske system i hjernen, skal der ikke meget til, før at hunden mister evnen til at lære og evnen til at tænke logisk... Dvs.. Hvis hundens følelser tager for meget over, blokeres hjernens logiske strukturer hvor al indlæring sker.
Altså, hvis hunden er bange for at blive straffet, lærer den intet, men reagerer i nuet for at undgå straf lige i øjeblikket.
Adfærden vil sandsynligvis komme igen senere, da der ikke er sket nogen læring og hundens lyst til det forbudte, ikke er stoppet.
Mange har sikkert også gentagne gange forsøgt at skælde hunden ud, når den gør/laver udfald af andre hunde.. Og konkluderer, at det ikke rigtigt virker.. Jo vist, hunden stopper, men når den møder den næste hund 100m længere henne, gentager den sit uhensigtsmæssige mønster.
De eneste følelser der fæster sig i hundens hukommelse over længere tid, er de altså de behagelige følelser.
Straf skal derudover gentages ofte og skal falde på et meget præcist tidspunkt, hvis hunden skal påvirkes af det. Er man bare 1 sek forsinket, er der ingen effekt. Det er kun en hurtig løsning og har kun en midlertidig effekt. Så snart virkningen aftager, må man straffe igen, men denne gang hårdere end tidligere, da dette jo ikke var tilstrækkeligt ubehageligt. Sådan kan man forstætte, indtil man har en passiv, hjælpeløs hund, eller værre.. har gjort uoprettelig skade på hunden.
Derudover er straf desværre ganske forstærkende for os mennesker.
Vi straffede hunden = den stoppede= ejeren viser omverden at hun/han har kontrol.
Det vil gøre at vi højst sandsynligt vil ty til straf, næste gang vi render i en udfordring. Nu har vi jo netop fundet ud af, at det betaler sig.
Hvad vi ofte glemmer er, at se på konsekvenserne af vores straf og at stoppe og og tænke: Hvis adfærden gentagne gange kommer igen, så er det jeg gør, nok ikke særligt effektivt.
Med Cocio gjorde jeg istedet det, at cyklen blev til et target (et mål han skulle berøre). Dvs. han skulle berøre min finger nogle gang = klik og godbid. Derefter flyttede jeg fingeren tættere på cyklen. I løbet af 3min duttede Cocio begejstret med snuden på cyklen, da fokus nu var flyttet fra farlig cykel, til en opgave han kunne forholde sig til. Hurtigt kunne cyklen bevæges frem og tilbage mens hans duttede på den UDEN at vise nogen form for angst. Kom der en cykel forbi, klikkede jeg og belønnede og han fangede hurtigt at kigge på cykler = klik. Istedet for en angst hund, kigger han nu begejstret på cykler og derefter på mig.
Her vil jeg jo stædigt påstå, at der er sket en læring.
Cocio har nu lært, at cykler betyder noget positivt og at de ikke er farlige, tværtimod betyder de "der sker snart noget godt"! Hvis han ikke havde lært det, ville han jo stadigt reagere uhensigtsmæssigt og eftersom han ikke gør det, konkluderer jeg at han har lært dette.
Denne træning fandt sted for ca 1½ år siden og der har ingen tilbagefald været.
Havde det været udfald mod andre hunde, der var problemet, ville jeg gøre det samme. Altså klikke og belønne hunden, når den kiggede på den fremmede hund på afstand - og gradvist bevæge mig tættere på. Mit mål ville være, at ændre hundens billede af andre hunde til noget positivt.
Ofte handler det jo slet ikke om agression, men om usikkerhed. Ved at gøre hunden sikker på, hvad der sker når en fremmed hund passerer, burde usikkerheden jo forsvinde.
Hvis jeg i stedet valgte at straffe hunden hver gang en anden hund kom tæt på og min hund reagerede, ville jeg jo netop bare bekræfte min hund i, at fremmede hunde skal holde sig væk, da de fører ubehageligheder med sig.
Det ville så blive en kamp om, hvem af os der reager først og hårdest og en situation hvor jeg muligvis ville få et problem, hvis min hund var løs.. Så ville det mest naturlige, for min hund jo være at rende hen til den anden hund og staks jage den væk, for at undgå problemer med mig.
Så istedet for at min hund er usikker på den anden, ville den nu have fået bekræftet, at fremmede hunde ikke betyder gode ting, men tvært imod straf fra ejer.
Så kan man jo selv vælge hvilken metode man foretrækker...!
Eftersom jeg træner lydighed med min egen hund, er der altså intet, der skulle får mig overbevist om, at Cocio ville blive en dygtigere og mere harmonisk hund af at ryk i linen, et "Illusion collar" eller fast bid med hænderne. Jeg føler heller intet behov for at se Ceasar´s DVDér "mastering leadership", for at lære at slå fast, at jeg er floklederen.
Lederskabsbegrebet føler jeg heller ikke behov for, på trods af at Cocio går først igennem døren, sover i seng/sofa, ofte går foran mig, får lov at snuse og tisse på gåture, spiser samme tid som os og bliver hilst hjerteligt på, når jeg kommer hjem.
Alle disse ting som Ceasar anbefaler at man ikke må, har altså ikke givet mig en hund der om natten drømmer om at overtage hjemmet og senere verden. Han går heller ikke sine egne vegne når vi går tur uden snor, men holder sig til mig og er opmærksom på hvornår jeg drejer osv.
Men ifølge Ceasar må Cocio så være undtagelsen der bekræfter reglen. Sikke heldigt for mig :-)
Selvfølgelig skal hunde ikke have lov til alt, som de har lyst til, det er ikke det jeg mener. Men der skal bruges sund fornuft omkring hunde.
Der er dog steder hvor jeg er enig med Ceasar.. Han prædiker, diciplin, motion, og kærlighed. Motion og aktivering er jeg helt enig i. Kærlighed også. Diciplin.. - Tja det kommer an på hvad man lægger i ordet. Cocio har ikke frie tøjler og derfor er der jo også diciplin.. Det foregår bare ikke med straf, som oftest desværre er hvad folk forbinder med diciplin.
Dette er sakset fra Ceasar´s hjemmeside:
How can you tell if your dog is the pack leader? It's simple: if she jumps on you when you arrive home, she is the pack leader. If she jumps on your guests, she is making sure that these new arrivals also know she is in charge.
Hmm.. Så er Cocio jo nok lederen i vores hjem.. :-) Jeg vælger istedet at tro, at det er fordi jeg aldrig har lært ham at lade være med at springe op, da jeg jo må indrømme at jeg synes det er hyggeligt! Så hvor skulle han vide fra, at det er uønsket adfærd?
Men den lader vi stå et øjeblik, mens vi overvejer om hunde der ikke hopper op, er de laveste i hjemmet og de hunde der gør, er lederen i hjemmet :-)
Hunde gør hvad der betaler sig... Og heldigvis mener Cocio at det kan betale sig at følge mig og lytte efter mig.. Det endda uden jeg nogen sinde har lagt ham på ryggen og forlangt total underkastelse. !
Min mavefølelse.. Den er god, glad og forventningsfuld når jeg træner og er omkring min hund.. Det, sammen med Cocios altid glade udtryk er det vigtigste for mig!
Mavefølelse når man træner med straf? Tja - har aldrig prøvet det, men antager at det er spænding, magt og at være på vagt.
Hvad hver enkelt foretrækker, må være eget valg.. Så længe jeg ikke skal være en del af træning med straf!
Må du være uenig? Gerne. Du er også velkommen til at kommentere eller bede om uddybning, men det skal være i en god tone og ikke en del af mudderkastningen! :-)
Mvh Catja Pedersen.
