Gåtur/bedring & Sølen

Cocio og jeg, efter en god gåtur ved Bølling sø (Cocio er den rødhårede med de lange ører) :-)

Cocio og jeg var i dag ude og gå tur med min træningskammerat Lotte og én af hendes 3 hunde Ringo. Selvom vi gik allerede kl. 9, var der meget varmt og som man kan se på billederne, synes Cocio ikke altid om varmen.

Han er enormt påvirket af varmen, og ville sikkert foretrække at ligge under en parasol i skyggen, med en kold paraply-drink indeholdende destilleret vand.

Nu er der jo stadig ordre om træningspause så det er ikke så stort et problem lige nu, men ellers gør det tingene lidt mere besværlige. Men så må vi jo bare træne tidligt om morgenen eller sent på aftenen.

Resultatet, hvis jeg prøver at træne i varmen har de sidste gange været, at på første fri-signal efter et ellers udemærket feltsøg, som normalt er en af favoritøvelserne, stor-spurter rødtoppen, (- nu pludselig i vanvittigt høj fart & incl. høj haleføring, som før var absolut fraværende og ganske uden at skænke sit normale varme-slentrende tempo en tanke) ned i skyggen til det kolde vand.
Derefter nægter han at deltage i mere, hvis det involverer arbejde for ham.. så meget for at forsøge sig med felt-søg i 25graders varme.


Problemet er, at han rent faktisk meget gerne vil, men bare ikke rigtigt kan holde til det.. Men det er jo ikke værre, end at man arbejde på andre tidspunkter.

Cocio og Ringo tager en velfortjent cola-pause

Sød ser han da ud, selvom kræfterne er ved at slippe op

Dyrlæge.
Cocio er heldigvis i bedring, efter et besøg på Virklund dyreklinik.
Nu ser vi kun ganske lidt hovedkasten om morgenen og ellers er han top-frisk hele dagen.
Vi tog derud, da vi var lidt kede af at behandle ham med Fenemal, som var på tale, når vi ikke er sikre på at det er epilepsi. Heldigvis var Gittes (dyrlægen) konklusion også, at der er for mange bivirkninger ved det, til at man bare giver det.
Så nu får Cocio lidt Medrol (skal han have 2 dage mere) og noget Clavubactin i 14 dage. Det ser ud til at have hjulpet ham meget og ørene er ikke så irriterede mere. Lad os så bare håbe at det var dét.
Tak til Gitte for hjælpen i denne omgang :-)

Cocio er træt efter besøget ved dyrlægen.. som hovedpude, kan alt bruges :-)

Sølen:
Nu krydser vi bare fingre og poter for, at han er klar til august når vi skal på kursus i Sølen i Norge. Udstyret er efterhånden klart og muligvis har vi skudt en anelse over det absolut livsnødvendige overlevelses udstyr.

Vi medbringer derfor:
-1 styk knap så lille, ganske luksuriøs 6-personers campingvogn, fuldt udstyret med bord og stole til 6 personer, fladskærm etc.
-1 styk ny indkøbt telt-sejl, der efter planen skal sættes op i skoven til hundene, mens de venter på at det er deres tur (vi kan jo ikke have at solen rammer dem) .
-2 styk Pandelygter- vi skal jo kunne se når vi skal gå tur om aftenen, i tilfælde af at der er mørkt, hvilket vi erfarede der IKKE er i Trondheim.. med hvem ved, måske er der det i Sølen.
-3 styk ny indkøbte kæmpe myggenet (de blodsugere skal %¤##"!! ikke drikke vores blod)
-Diverse mygge og insektmidler, incl. nogle afsindigt kønne bøllehatte med net for hovedet.
-6 styk køle poser til hunde og os, i tilfælde af skader.
-Adskillige styk kolde sodavand og hyggeting, så vi kan nyde vores lækre campingvogn med køleskab om aftenen.
-3 styk hvalpegårde (hundene skal jo kunne hygge sig og føle lidt frihed)
-2 styk stofbure til hundene ( de skal jo opholde sig i noget under det flotte telt-sejl) og selvfølgelig 2 styk bil-bure
-2 styk veste til hundene (som man så flot kan se her).. det SKAL de have på i Norge
-MANGE styk potesokker til hundene (skal de også have på, da underlaget skærer i poterne).. tror det bliver baby-sokker fra H&M, for ikke at ruinere mig selv.

Derudover kommer selvfølgelig alle vores træningsting, boldkanoner, træningstøj, mad, godbidder osv. til hundene.
Puha, når jeg lige ser det hele her, undrer jeg mig over, om vi mon kan trække alt det :-)

Men moralen er vel: Man må aldrig gå ned på udstyr.

Nu vil jeg, med denne morale in mente, shoppe efter en ny træningsvest :-)


Cocio og Catja

En masse billeder af Cocio

Cocio og min kæreste Søren

Cocio og jeg træner fri ved fod

Sejlhunden Cocio

Cocio er ret vild med min søster :-)

Cocio og jeg fryser i sommerhus og må putte tæt

Cocio leger med Chilie. Hun er en ældre tæve, der lærer ham hvordan man opfører sig over for de ældre :-)

Cocio leger vildt med sin bedste legekammerat - Ringo

Cocio spiser kødben :-)

Her var der så lige en overflod af billeder af Cocio. :-)

Lidt om Cocio og bloggen

Så... Nu vil jeg for første gang forsøge mig med at blogge.
Jeg har ellers altid sagt, at det aldrig blev noget for mig, men efter jeg har opdaget hvor meget jeg nyder at følge mine med-kursisters blogs, må jeg jo hellere droppe alle forbehold, og selv kaste mig ud i det :-)

Det er min tanke, at denne blog skal opdateres et par gange om ugen, så man kan følge både op og nedture i træningen og dagligdagen med min dejlige hund Cocio.

Lige nu burde vi arbejde hårdt på alle grund færdighederne og freestyle programmet til Canis eksamen, men har fået ordineret 1 måneds ro fra dyrlægen, da Cocio har nogle mystiske hovedkast (muligvis øret, muligvis noget epilepsi?).
I stedet kan jeg så arbejde på mit tag-teach projekt, der også indgår i eksamen, så mon ikke det hele nok skal gå.

Hvis jeg lige skal fortælle lidt om Cocio, vil det første jeg tænker på være: En helt fantastisk hund.
Ja,- han er en djævel nogle gange og udvikler på et split-sekund både horn i panden og en trefork i poten.
Ja.- han kan være en stædig lille temperamentsfuld rødtop, der ikke finder sig i noget.
Jo,- han VIL have sin vilje og nægter at blive begrænset, hvis han har sat sig noget for.
OK,- han slæber gerne alverdens skidt og møg, med ind i huset og efterlader sofaen helt sort (den er i virkligheden hvid- eller var hvid inden Cocio indtog huset)
Indrømmet,- han tester min tålmodighed nogle gange og kan skabe sig til den store guldmedalje.

MEN,-
-Han ser på mig med de sødeste øjne.
-Han putter sig tæt op af en og falder i søvn
-Han prøver SÅ hårdt når vi træner
-Han leger super godt med sine hundevenner
-Han vil gerne træne med mig, selvom jeg laver fejl
-Han klarer det hele rigtigt fint, på trods af allergi.
-Han viser mig tydeligt hvis han har det dårligt, men prøver alligevel.
-Han er i det hele taget bare verdens dejligste hund.
-Han lærer mig vanvittigt meget, som jeg kan bruge når jeg har hold

Man kan roligt sige at han lærer mig rigtigt meget og at min kæreste og jeg har fået noget af en udfordring med ham.
Men hold op hvor lærer man meget, af at have en hund, der ikke lige er som de andre.
Som de fleste andre hundeejere, ville vi ikke bytte ham for noget i verden og har han problemer, eller gør noget som jeg ikke forstår, er det bare tegn på, at jeg må suge mere viden til mig.

Det sværeste ved klikkertræning har for mig været at sige højt:
"Det har jeg ikke lært ham ordentligt endnu", hvis han ikke kan det som jeg forventer. Det er så nemt at give skylden til dejlige dufte, høje lyde, andre hunde m.m. men i bund og grund, er det jo altid ejeren der ikke har gjort sit job ordentligt, hvis hunden ikke gør hvad vi forventer.
Hunden gør jo altid sit bedste... så handler det om, om vi har generaliseret tingene nok ud og trænet nok på dem.
Det gælder jo i øvrigt for al slags træning, men klikkertræning tvinger bare én, til at indse det. :-)

Det var bare lige kort lidt tanker herfra.. Jeg er som sagt ny i dette og skal jo lige øve mig lidt i dette blog-univers.

Catja og Cocio