søndag den 30. august 2009

Midterlinielydighed med Morten Egtved og hunden Kira

Her viser Morten og Kira os hvordan midterlinielydigheden skal se ud. Jeg har efter behov klippet lidt i det, da videoen ellers er for stor til siden, men alle de ting han viste er med.

Morten viste korrekt udgangstilling & kvalitetessikring af denne. Han viste håndtaget (ikke kun dutte, men frys) hvor Kira skulle følge ham i vendinger. Denne viste han også kvalitetssikring af.

Til slut viste han trekantsindkalling. Dette er en måde hvorpå man lærer hunden at trække frem i terrænet når den har lavet sit udslag. Ved at sætte hunden af og gå i en lige linie tilbage til midterlinien og så gå frem langs stien, lærer hunden at trække frem efter fører, i stedet for at løbe tilbage af samme sti.

Det var spændende at se og der er helt sikkert nogle ting jeg skal til at arbejde med. Det er da noget bedre, at kunne vende hunden ved håndtarget efter stop, i stedet for at skulle have fat i line eller halsbånd.

Godt arbejde fra dem,- as usual c",)

Cocio knækspor

Her prøver Cocio at gå sit første rigtige knækspor.

Hn klarer det faktisk rigtigt godt på trods af fejl fra mig. Det første knæk han skal lave, bliver jeg vist selv forskrækket over vi når til, og rykker egentligt ganske meget tilbage i linen,- desværre.. ØV! Men alligevel hyler det ikke min lille superhund ud af det og han fortsætter fint på sporet og JUBBIIIII, tager helt selv det andet knæk. Gæt lige om jeg var stolt af min lille hund.

Det var en lektie til mig i, at jeg stole på Cocios næse. Jeg har konstant haft et behov for at styre det og har derved glemt, hvem af Cocio og jeg der har den bedste næse. Nu er jeg igen overbevist.. Cocios fintfølende næseapperat slår min rygertud med mange længder!!

Cocio eftersøgning

Dette er et lille klip af Cocio i eftersøgningsøvelsen med halsgivning.

Cocio ser ud til at synes det er utroligt sjovt og præsterede at holde interessen i langt længere tid end han plejer. Det må skyldes de fantastiske figuranter :-)

I dette klip ser det ud til at han finder figuranten, kigger om hun vil lege, og da der intet sker, melder han fint på Lotte, så hun kan sætte legen igang. Men sjovt nok vurderer han lige om hun mon vil lege bafre fordi han kom ud til hende, inden han halser. :-)

Vil igen benytte lejligheden til at takke de gode figuranter, der sørgede for at Cocio fik "the time of his life" :-)

Christine og Basso

Her er det Christine og Basso der træner eftersøgning. Basso er en fantastisk hund med super meget energi og arbejdsiver. En ren fornøjelse både at se på og være figurant for! Han havde 2 fantastiske "pive"bolde som han simpelthen var helt vild med at lege med :-)

Basso havde mange super gode løb og var slet ikke til at trætte. Så vidt jeg ved, skulle de deltage i deres første konkurrence idag, så jeg håber virkelig at det er gået super godt og at begge var ligeså dygtige idag, som de var i Sølen.

søndag den 23. august 2009

lørdag den 22. august 2009

Et par filmklip af Saga og Hilde i eftersøgning



Her følger et par filmklip af Saga og Hilde i eftersøgningen. Der vil komme indlæg med alle de film vi har optaget på denne blog. Der er desværre kun film, af de personer der var på hold med os, men forhåbentligt er de sjove at se for alle.


Jeg tager i sommerhus uden internet imorgen, men de klip jeg ikke når at lægge ind, kommer ind om en uge.


Klippene er selvfølgelig til fri afbenyttelse for deltagerene fra kurset og hvis nogen ønsker noget fjernet fra siden, giver i bare besked.



fredag den 21. august 2009

Video af Cocio der "bider" ved Henrik


En lille video af Cocio der prøver at starte bidearbejde for sjov, med Henrik, the clicker way :-)

Han ser ud til at synes det er rigtigt sjovt og Henrik er virkelig super god til at time sit klik til det bedste tidspunkt :-)

Den næste video er af Cocio der selv har fundet det blå lille "hvalpeærme" og får nogle (i mine uerfarne "bideøjne") rigtigt fine sekvenser med Henrik. Bemærk den flyvende cocker ca 50 sek inde i filmen.



Det er jo nok ikke her, Cocio har sin fremtid, men det var rigtigt sjovt at prøve andre sider af hundesporten. Og om ikke andet, så kom Cocio af med nogle af sine agressioner :-)

Da jeg sagde godnat til Cocio den aften, blev det til: Godnat min lille IPO- cocker :-)

torsdag den 20. august 2009

Billeder fra spor/eftersøgning i Sølen

Der vil hurtigst muligt komme video fra både spor, eftersøgning og lydighed på bloggen.
Bayla på vej ind med en genstand fra feltsøg




Cocio har fundet en genstand i feltet


De næste 2 dage arbejdede vi med spor og feltsøg sammen med Morten.

Det var en rigtig spændende måde at indlære feltsøg på og jeg blev heldigvis gjort opmærksom på et par fejl i min indlæring.

Fra nu af, er det slut med at træne på 20X20 felt, da Cocio åbentbart er helt klar over hvor stort det er. Det fik jeg at se, da jeg skulle i et 50X50 felt. Så kun træning i større felter fra nu af.
Derudover skal jeg have mere fart i min indkomst.
Cocio valgte selvfølgelig lige den dag, at trave ind med genstanden.

Selvom jeg absolut mener, at hans meget stive ben var medvirkende til, at han ikke var så intensiv som han plejer, ligger der helt sikkert også nogle fejl hos mig. Så jeg må bare bide tænderne sammen og sige: Jeg har ikke lært ham det godt nok endnu.
Så jeg forstærker ikke "dårlige" indkomster mere, men kun indkomster med den rette fart og attitude og fokuserer en del på min hold fast også.

Så lovede jeg så også lige Morten at jeg fremover holder kæft i feltet. Vi må jo i DcH sige "ja" eller lign, når hunden samler op, men det skar tydeligvis i Mortens ører. Og egenetlig ja.. det er jo ikke nødvendigt, så fra nu af, er jeg musestille :-)


Hilde går spor med Saga


Simen bliver instrueret i "danskerspor", med 2 liner :-)
Vi fik det meste af de 2 dage, til at gå med spor i det flotte terræn.
Det var spændende at se, hvor stor forskel der er på vores spor-indlæring. Eftersom jeg har trænet mod DcH programmet, har jeg trænet præcisionsspor. De spor de viste, var mere på hundens præmisser og langt mere naturligt søgemønster. Det så flot ud, og der er helt sikkert kommet en masse gode tips med hjem :-)
Jeg gik mine første knæk på dette kursus og til min store overraskelse, var det ikke noget problem. Det første stoppede jeg ham ved, så han ikke kunne gå over, men derefter overtog han selv. Fantastisk fornemmelse.
Dækmarkeringen fik jeg også arbejdet en del med, og den skal nok snart være på plads. Super at have en erfaren instruktør til at kigge og kommentere.
Vi var så heldige at Henrik lavede et PH spor til os en aften. Det var et længere spor end jeg tidligere havde prøvet og der var knæk, terrænskifte og genstande.
Forskellen her var, at jeg måtte slippe kontrollen helt og kun have en line i hans sele og holde mig godt bag ham. Det var en god fornemmelse at se ham arbejde, da jeg lige kom over min nervøsitet. Jeg skulle jo hele tiden spørge Henrik for at tjekke om han var på sporet, men eftersom det gik fint, slap jeg lidt kontrollen til sidst.
Han klarede både knæk, terrænskifte, og markerede 2 af genstandene, selvom han ikke har prøvet det før. Han gik så over 2, men jeg synes da det var en fin start og er helt sikkert blevet mere hooket på sporet, efter at have set hvad Cocios næse kan :-)
Er meget taknemmelig for at have fået muligheden for at prøve andre grene af hundesporten og overvejer om Nordisk måske også er noget for Cocio og jeg.
Derudover fik Cocio også lov til at prøve at lave bidearbejde. Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at han er en cocker, så det ligger ikke lige til ham, men han gjorde det rigtigt fint og holdte flot fast.. selv da han blev svinget rundt i luften :-) Video fra dette følger :-)
Igen var det Henrik og Dina der stod for denne gode mulighed. Dina har Canis på Sjælland og begge træner en del brugs med klikker, med Henrik som figurant. Det var iøvrigt meget vigtigt for mig, i situationen, at jeg følte jeg kunne stole på at figuranten ikke gik over Cocios grænser og evner, og det klarede Henrik til UG. Dem vil jeg klart anbefale til alle der vil træner brugs,- the clicker way :-)
Se flere billeder her:

Billeder fra eftersøgning i Sølen


Lillian og Bayla
Så er vi kommet hjem fra en super uge i Sølen.
Vi havde fornøjelsen af at træne eftersøgning de 2 første dage med Cecilie. Det var rigtigt spændende at prøve at se hvordan de forskellige hunde skulle belønnes og prøve at finde sin egens hunds grænse.
Heldigvis havde vi forinden deltaget i et kursus i eftersøgning hos Nina Krüger v. Canis i Århus og det var en lettelse, at se at det foregik på samme måde.
Jeg synes vi fik nogle super gode tips og at alle fik det bedste ud af hundene i de 2 dage.
Vi arbejdede meget med:
Flying,- hunden løber fra figurant til figurant i en lige linie, tæt forbi fører.
Det var interessant at se, hvordan vi hver især tilrettelægger den linie som hunden skal løbe. Der var gode tips at hente fra Cecilie men det er også meget vigtigt at kende sin hund. Derved kan man forudse om den vil løbe uden om en forhindring, tage stien, eller pløje lige igennem.
Der skal tempo på, når man runderer i Norge
Halsmelding,- Det er den eneste melding vi kan bruge i DK lige nu. Vi kørte nogle super gode løb med Cocio med halsmelding på hver eneste figurant og for %¤/"¤¤ hvor er jeg træt af, at jeg ikke filmede det. Det var virkelig en præstation jeg var stolt af, han klarede, med tanke på hans fysiske form.
Derudover fik jeg fornøjelsen af at træne halsmelding i forskellige positioner, bla. med figurant oppe på ting. Det misforstod Cocio dog, og hoppede bare helt op til figuranten. :-)
Bringsel,- Den mest typiske meldingsform i Norge. Vi så indlæring af dette med Christine og Basso. Meget spændende og brugbart at se og vi fik det heldigvis filmet, så vi kan opfriske det senere.
Midterlinielydighed,- Morten og Kira demonstrede for os, på imponerende vis. Vi forsøgte os ikke selv, da der ikke var meget mere at hende i Cocio.
Alt i alt nogle spændende dage, med glade, tilfredse og trætte hunde :-)

Se mange flere billeder på

mandag den 3. august 2009

Chille, Ringo & og Cocio- Behind the scenes

Her kan man se, hvor meget det kræver at få det perfekte billede af 3 livlige legekammerater :-) De øverste billeder er alle forsøg på at få "skuddet" i kassen, og nederst kan man så se, hvad det skulle have været :-)
3 glade hunde på vej til fotostedet


Ringo synes at det er sjovere at rulle sig end at være fotomodel


Så har vi fundet stedet, men alle hunde vælger at nyde udsigten og kigger den forkerte vej. Derudover er Cocios tålmodighed brugt op

Èn af modellerne er gået sin vej :-)

Lotte forklarer modellerne, hvordan de skal posere
Chillie og Ringo forstod det, men Cocios lange ører, hørte "sid stille som mus" som "leg struds"

Det er tæt på nu! Nu skal de bare blive enige om hvilken retning lyset rammer dem bedst fra!
Nu forstod Chille og Ringo det. Bemærk vinden i Chillies ører. Lige til hunde-magasinerne.
Cocio var lige lidt sent ude, men skulle da også have sit eget billede, med vind i ørerne.

Så er det lige før!! Nu skal de bare kigge i kameraet

TADA!!! Så lykkedes det! Hold op hvor skal dyre-fotografer være tålmodige... eller have mere stilsiddende modeller end vi forsøgte os med :-)