Hundetræning: Konkurrence tanker 2010

Efter en dejlig sæson i C-klasssen er det tid til et tilbageblik.

Der er sket mange ting som jeg aldrig havde forventet, og det har været enormt lærerigt at arbejde med Cocio og finde ud af hvordan jeg gíver ham de bedste betingelser for at lykkedes. Derudover har jeg indset at jeg måtte arbejde meget med at opsætte mine træninger, så de lignede konkurrencer,

Vi har i år deltaget i, ikke mindre end, 23 konkurrencer.

Ja, det er rigtigt mange, men hvad jeg ofte har diskuteret med folk er, om det er for mange + om jeg slider min hund ned.

Jeg vil mene at det ikke er for mange, og mener under ingen omstændigheder at jeg slider ham ned, men jeg kan selvfølgelig ikke vide hvad der foregår i hovedet på Cocio.

Men hvis jeg skal kigge på, hvorfor jeg ikke mener det er for meget, så er mine argumenter bla. som følgende.

1. Vi deltager for at få konkurrence erfaring

2. Min hund bliver konkurrenceklog.

3. Vi påstår, at man skal se konkurrencer som træning.

1: Både Cocio og jeg kan virke usikre, når vi kastes i nye ting. For at jeg kan have overskud til at "være så normal som muligt" er det vigtigt for mig at jeg har et overblik og en portion rutine i at læse program, finde dommerhold, osv. og derved har mest muligt overskud til at læse min hund og (forhåbentligt) forstå hvad jeg skal gøre inden jeg går på banen.

Det lyder som ganske små ubetydelig ting, men for os har de vist sig ganske vigtige.

Det er for Cocio.. og måske mest for mig, ikke ligegyldigt hvor meget han bliver luftet inden vi går på, om han snakker med andre hunde, keder sig eller bliver aktivt belønnet.

Det har krævet mange konkurrencer før jeg fandt ud af, hvad der fungerede optimalt.

Vi har fundet en løsning der fungerere godt for os.

Inden vi går på ind, får han lov at tisse af, og derefter belønner jeg ham ganske aktivt for at tilbyde nogle forskellige adfærd.

Det sidste minuts tid inden vores tur, får han pause (keder sig) og er derfor meget tændt når vi løber ind på banen.

Det er vores formel for succes.

Det skal så lige siges, at succes for os, ikke nødvendigvis er lig med pokaler.

Succes for mig, er at gå på banen med en hund er VIL arbejde og næsten ikke kan stå stille af ivrighed.

Succes er for mig også, at Cocios hale er kontant logrende og at hans øjne, har et vågent opmærksomt blik.

At det tog mig længe at finde rytmen, havde jeg intet problem med.. Jeg brugte halvdelen af sæsonen på at finde ud af, hvad der virkede på os og nød at deltage og lære i denne proces, selvom vi ikke ligefrem klarede os fantastisk

2. At hunden bliver konkurrenceklog er jo ofte noget som folk IKKE ønsker. Jeg har det stik modsat!

Jeg vil meget gerne have en hund der er konkurrenceklog.

Jeg kan godt forstå at mange ikke vil have det, da det jo ofte betyder (eller vi tillægger det ofte den betydning) at hunden ved den ikke får "noget ud af" at udføre øvelserne og derfor ikke gør det til konkurrencer.

Et eksempel kunne være fremadsendelsen, hvor man kan være bekymret for, om hunden nu også vil løbe ud i lige linie, hvis man har deltaget i mange konkurrencer. Der vil den jo typisk have fundet ud af, at bolden ikke ligger der i konkurrencesituationer.

Jeg vil vende den om.. Da jeg jo alligevel ikke træner med lokning, behøves jeg ikke bekymre mig om, at Cocio kunne finde ud af at der ikke ligger bold eller belønning fremme. Det gør der alligevel kun hvis jeg træner omvendt lokning.

I min verden betyder konkurrenceklog istedet noget positivt, da jeg mener at hunden ved nøjagtigt hvad der skal ske i en given situation. Det synes jeg bestemt er en fordel, da hunden jo så kan genkende konkurrencesituationen, og (hvis vi som ejere har gjort vores job) synes at det er en fest at være på banen og går ind med højt løgrende hale.

Jeg er helt sikker på at Cocio er klar over hvad der skal ske.

Han piver forventningsfuldt i bilen hele turen, han hopper hysterisk rundt, når jeg pakker tasken (altid den samme, for at tydeliggøre det for ham) og er tændt når han kommer ud af bilen og trækker meget i snoren hen mod dommeren.

Al den ballade der ofte kan forekomme fra ham til træning, forsvinder og han fokuserer på mig.

Dette på trods af, at han IKKE bliver belønnet imellem øvelserne.

Øvelser der har været forsvundet fra hans hjerne i nogle uger, popper op når dommeren står der, på trods af han pludselig ikke forstår hvad jeg mener til træning, eller bare lige inden jeg går på banen.

Jeg har flere gange forberedt mig på at miste en øvelse pga. dårlig træning i ugen op til konkurrencer, men jo længere vi kom hen i sæsonen, jo mere sikker blev han i at udføre dem alligevel.

Han må simpelthen vide hvad han skal, når han er på banen, eller mene at det er mere forstærkende at udføre øvelsen foran en dommer, fremfor til træning. :-)

Man skulle jo tro at det var negativt, at Cocio ved at der ingen belønning kommer efter han har udført en øvelse, men det ser bestemt ikke sådan ud. Har fået filmet det nogle gange og han går tvært imod et gear op. Han forbinder feks. folk der klapper, med snarlig belønning, og kløer næsten sig selv i nakken med halen når han hører klapsalver.

Sjov og ballade med mig er jo tilladt imellem øvelserne og det ser ud til at han synes det er super at gå slalom, hest osv.. Så længe det ikke er efter et klik til daglig (klikker er bandlyst til konkurrencer.. Husk det.. Det kan virkelig forstyrre dem er er på banen).. der foretrækker han legetøj eller godbidder og ser slemt skuffet ud hvis jeg bare roser og fjoller med ham. :-)

Jeg vil vove påstanden at jeg har fået lavet en meget positiv kobling på "at blive kigget på af dommer" og hvor er jeg glad for det.

Dermed ikke sagt at han laver det perfekt hver gang.. langt fra.. Men det er ALTID min skyld når noget kikser og jeg må jo bare indse at der altid vil være ting jeg ikke har trænet godt nok endnu. Svaler rundt om ørerne i lineføring er bla. en ting der er svær for mig at træne, da de jo ikke kommer når jeg ønsker det.

3. Hvis vi virkelig mener at konkurrencer er træning, så er det da PERFEKT at deltage i alle dem man kan! Jeg træner uanset Cocio hver eneste dag, så ud af 365dage er 23 konkurrencetræninger jo egentlig ikke meget. Det er jo i virkeligheden for lidt, hvis vi skal snakke flyd i den rigtige situation hvor nerver osv. kan påvirke hunden.

Jeg kan godt forstå hvad folk mener, med at hunden kører sur i konkurrencer, men jeg mener at det hænger sammen med punkt 2. Hvis hunden er konkurrenceklog- på den dårlige måde, så ja, så ved hunden at den konsekvent bliver snydt og jo flere gange den oplever dette, jo større sandsynlighed er der for at ekstingvere "at udføre øvelser i konkurrencer".

Men hvis vi har gjort et stort arbejde ud af træningen og at gøre de første konkurrencer til gode oplevelser, ved hunden at belønningsfeltet venter lige om hjørnet og bør blive mere intens i sit arbejde efterhånden som øvelserne skrider frem.

Jeg ser ihvertfald et mønster for Cocio og jeg.. øvelserne bliver langt mere præcise og han virker mere intens jo længere vi kommer frem (jeps, her er et punkt jeg skal træne til vinter.. samme intensitet i øvelserne, uanset hvornår de udføres).

Vores fornemste opgave på hele konkurrencedagen, må være at sørge for at hunden har en god dag!

Derfor, når jeg skal deltage i min næste klasse, vil jeg igen forsøge at tage til så mange konkurrencer som muligt.

Nedenunder resultater for 2010. Drømmen var at kvalificere sig til DcH´s DM og da det lykkedes er årets mål mere end opfyldt.

Cocios bedste resultat er 148,95point ud af 150mulige ved DcH´s DM. Kun trukket pga. sin ejer der tæller for hurtige sekunder :-)