Lidt om Cocio og bloggen

Så... Nu vil jeg for første gang forsøge mig med at blogge.
Jeg har ellers altid sagt, at det aldrig blev noget for mig, men efter jeg har opdaget hvor meget jeg nyder at følge mine med-kursisters blogs, må jeg jo hellere droppe alle forbehold, og selv kaste mig ud i det :-)

Det er min tanke, at denne blog skal opdateres et par gange om ugen, så man kan følge både op og nedture i træningen og dagligdagen med min dejlige hund Cocio.

Lige nu burde vi arbejde hårdt på alle grund færdighederne og freestyle programmet til Canis eksamen, men har fået ordineret 1 måneds ro fra dyrlægen, da Cocio har nogle mystiske hovedkast (muligvis øret, muligvis noget epilepsi?).
I stedet kan jeg så arbejde på mit tag-teach projekt, der også indgår i eksamen, så mon ikke det hele nok skal gå.

Hvis jeg lige skal fortælle lidt om Cocio, vil det første jeg tænker på være: En helt fantastisk hund.
Ja,- han er en djævel nogle gange og udvikler på et split-sekund både horn i panden og en trefork i poten.
Ja.- han kan være en stædig lille temperamentsfuld rødtop, der ikke finder sig i noget.
Jo,- han VIL have sin vilje og nægter at blive begrænset, hvis han har sat sig noget for.
OK,- han slæber gerne alverdens skidt og møg, med ind i huset og efterlader sofaen helt sort (den er i virkligheden hvid- eller var hvid inden Cocio indtog huset)
Indrømmet,- han tester min tålmodighed nogle gange og kan skabe sig til den store guldmedalje.

MEN,-
-Han ser på mig med de sødeste øjne.
-Han putter sig tæt op af en og falder i søvn
-Han prøver SÅ hårdt når vi træner
-Han leger super godt med sine hundevenner
-Han vil gerne træne med mig, selvom jeg laver fejl
-Han klarer det hele rigtigt fint, på trods af allergi.
-Han viser mig tydeligt hvis han har det dårligt, men prøver alligevel.
-Han er i det hele taget bare verdens dejligste hund.
-Han lærer mig vanvittigt meget, som jeg kan bruge når jeg har hold

Man kan roligt sige at han lærer mig rigtigt meget og at min kæreste og jeg har fået noget af en udfordring med ham.
Men hold op hvor lærer man meget, af at have en hund, der ikke lige er som de andre.
Som de fleste andre hundeejere, ville vi ikke bytte ham for noget i verden og har han problemer, eller gør noget som jeg ikke forstår, er det bare tegn på, at jeg må suge mere viden til mig.

Det sværeste ved klikkertræning har for mig været at sige højt:
"Det har jeg ikke lært ham ordentligt endnu", hvis han ikke kan det som jeg forventer. Det er så nemt at give skylden til dejlige dufte, høje lyde, andre hunde m.m. men i bund og grund, er det jo altid ejeren der ikke har gjort sit job ordentligt, hvis hunden ikke gør hvad vi forventer.
Hunden gør jo altid sit bedste... så handler det om, om vi har generaliseret tingene nok ud og trænet nok på dem.
Det gælder jo i øvrigt for al slags træning, men klikkertræning tvinger bare én, til at indse det. :-)

Det var bare lige kort lidt tanker herfra.. Jeg er som sagt ny i dette og skal jo lige øve mig lidt i dette blog-univers.

Catja og Cocio