fredag den 17. juli 2009

Gåtur/bedring & Sølen

Cocio og jeg, efter en god gåtur ved Bølling sø (Cocio er den rødhårede med de lange ører) :-)

Cocio og jeg var i dag ude og gå tur med min træningskammerat Lotte og én af hendes 3 hunde Ringo. Selvom vi gik allerede kl. 9, var der meget varmt og som man kan se på billederne, synes Cocio ikke altid om varmen.

Han er enormt påvirket af varmen, og ville sikkert foretrække at ligge under en parasol i skyggen, med en kold paraply-drink indeholdende destilleret vand.

Nu er der jo stadig ordre om træningspause så det er ikke så stort et problem lige nu, men ellers gør det tingene lidt mere besværlige. Men så må vi jo bare træne tidligt om morgenen eller sent på aftenen.

Resultatet, hvis jeg prøver at træne i varmen har de sidste gange været, at på første fri-signal efter et ellers udemærket feltsøg, som normalt er en af favoritøvelserne, stor-spurter rødtoppen, (- nu pludselig i vanvittigt høj fart & incl. høj haleføring, som før var absolut fraværende og ganske uden at skænke sit normale varme-slentrende tempo en tanke) ned i skyggen til det kolde vand.
Derefter nægter han at deltage i mere, hvis det involverer arbejde for ham.. så meget for at forsøge sig med felt-søg i 25graders varme.


Problemet er, at han rent faktisk meget gerne vil, men bare ikke rigtigt kan holde til det.. Men det er jo ikke værre, end at man arbejde på andre tidspunkter.


Cocio og Ringo tager en velfortjent cola-pause

Sød ser han da ud, selvom kræfterne er ved at slippe op
Dyrlæge.
Cocio er heldigvis i bedring, efter et besøg på Virklund dyreklinik.
Nu ser vi kun ganske lidt hovedkasten om morgenen og ellers er han top-frisk hele dagen.
Vi tog derud, da vi var lidt kede af at behandle ham med Fenemal, som var på tale, når vi ikke er sikre på at det er epilepsi. Heldigvis var Gittes (dyrlægen) konklusion også, at der er for mange bivirkninger ved det, til at man bare giver det.
Så nu får Cocio lidt Medrol (skal han have 2 dage mere) og noget Clavubactin i 14 dage. Det ser ud til at have hjulpet ham meget og ørene er ikke så irriterede mere. Lad os så bare håbe at det var dét.
Tak til Gitte for hjælpen i denne omgang :-)



Cocio er træt efter besøget ved dyrlægen.. som hovedpude, kan alt bruges :-)


Sølen:
Nu krydser vi bare fingre og poter for, at han er klar til august når vi skal på kursus i Sølen i Norge. Udstyret er efterhånden klart og muligvis har vi skudt en anelse over det absolut livsnødvendige overlevelses udstyr.

Vi medbringer derfor:
-1 styk knap så lille, ganske luksuriøs 6-personers campingvogn, fuldt udstyret med bord og stole til 6 personer, fladskærm etc.
-1 styk ny indkøbt telt-sejl, der efter planen skal sættes op i skoven til hundene, mens de venter på at det er deres tur (vi kan jo ikke have at solen rammer dem) .
-2 styk Pandelygter- vi skal jo kunne se når vi skal gå tur om aftenen, i tilfælde af at der er mørkt, hvilket vi erfarede der IKKE er i Trondheim.. med hvem ved, måske er der det i Sølen.
-3 styk ny indkøbte kæmpe myggenet (de blodsugere skal %¤##"!! ikke drikke vores blod)
-Diverse mygge og insektmidler, incl. nogle afsindigt kønne bøllehatte med net for hovedet.
-6 styk køle poser til hunde og os, i tilfælde af skader.
-Adskillige styk kolde sodavand og hyggeting, så vi kan nyde vores lækre campingvogn med køleskab om aftenen.
-3 styk hvalpegårde (hundene skal jo kunne hygge sig og føle lidt frihed)
-2 styk stofbure til hundene ( de skal jo opholde sig i noget under det flotte telt-sejl) og selvfølgelig 2 styk bil-bure
-2 styk veste til hundene (som man så flot kan se her).. det SKAL de have på i Norge
-MANGE styk potesokker til hundene (skal de også have på, da underlaget skærer i poterne).. tror det bliver baby-sokker fra H&M, for ikke at ruinere mig selv.

Derudover kommer selvfølgelig alle vores træningsting, boldkanoner, træningstøj, mad, godbidder osv. til hundene.
Puha, når jeg lige ser det hele her, undrer jeg mig over, om vi mon kan trække alt det :-)

Men moralen er vel: Man må aldrig gå ned på udstyr.

Nu vil jeg, med denne morale in mente, shoppe efter en ny træningsvest :-)


Cocio og Catja

3 kommentarer:

  1. Hei, Catja! Så morro at du også er kommet på nett:D Blir spennende å følge med deres gjøren og laden fremover. Har lagt deg til på blogglisten min :o)

    Takk for påminnelse om å skrive huskeliste! Ikke lenge til vi skal på Sølen ;o)

    SvarSlet
  2. Hej Kari-Anne.
    Ja meget inspireret af din fine blog, måtte jeg jo igang :-)
    Men synes nu det er lidt svært, her mens Cocio har været syg. Nu kan jeg heldigvis begynde træningen igen, og så skulle der gerne komme mere træningsrelateret stof herpå :-)

    Glæder mig til at se jer på Sølen til en intensiv omgang træning :-)

    SvarSlet
  3. Hei Catja!
    Ser dere er klare for Sølen ja! Gleder meg til å se dere igjen om noen dager!!
    Hilsen
    Hilde & Saga
    www.hasaty.com

    SvarSlet