Hundetræning

Alt det vi mangler.. Hvor er det skønt!!

2011-01-13T08:53:00.000-08:00

Jeg har idag trænet lidt forskelligt med Cocio og er blevet mindet om hvor meget vi mangler.

Og hvor er det bare dejligt.. Nu venter der jo en masse skønne træningstimer forude, hvor vi skal blive meget bedre.

Det GLÆDER jeg mig til.

Der ikke nogen større fornøjelse, end at arbejde med en udfordring og langsomt se den blive bedre og bedre.

Heruder lidt video af dagens træning.

Video af standøvelser

Jeg vælger at ligge nogle klip ud her, så i kan se, hvad mine kriterier er, når jeg træner.

I sitøvelsen: Jeg er egentligt ganske tilfreds med denne. Jeg skal blot have strukket tiden gradvist, så han sidder i fuld tid. Latenstiden fra signal til udførelse er jeg tilfreds med. Han kaster sig selvfølgelig ikke ned i sit, men han sidder inden for samme sekund, som jeg afgiver signal. Øvelsen er dog ikke stabil endnu og mangler en masse generalisering.

I ståøvelsen: Her vil jeg gerne have et mere promte stop fra Cocio. Det har jeg tidligere haft, så det er min egen skyld at jeg har slækket på kriteriet.
Her ønsker jeg at han "fryser" med det samme, signalet kommer og ikke tripper efter mig. Derudover kan jeg se, at han flytter bagpoterne, da jeg kommer ind til ham. Her ønsker jeg stadigvæk at han står helt fastfrosset, så nu er der lidt mere at arbejde med.
Jeg skal også her gradvist øge tiden.

I dækøvelsen: Dækken kunne efter min mening også komme lidt hurtigere. Jeg har ikke krav om en smæk-dæk, da jeg må være realistisk og kigge på hvordan jeg har indlært dækken, men derfor ser jeg alligevel gerne en lidt hurtigere reaktion. Han behøves ikke at udføre dækken hurtigere end han gør, men jeg ønsker at han påbegynder den lidt tidligere.. altså straks signalet gives.

Jeg er tilfreds med hans responstid på mit indkald, da jeg synes det kommer promte og er også tilfreds med reaktionstiden på mit plads signal. Faktisk er jeg lykkelig.. han har MEGET svært ved at vente og vil meget gerne selv hoppe på plads. Men ved at afbryde hver gang han tyvstartede, tror jeg vi er ovre dette (7-9-13) :-)

Den kommende tid, skal jeg så træne, at jeg går i skjul. Det har han ikke prøvet så mange gange endnu, så det bliver en ny spændende udfordring. Derudover skal han selvfølgelig blive liggende i fuld tid.
Så også her, er der masser at træne på :-)

Desuden skal jeg have lært mig at selv, at lære Cocio, hvordan han bliver bedre til at skelne imellem mine signaler. Indimellem, får jeg stadig en anden adfærd, end den jeg beder om. Oftest ser han ganske overbevist ud om, at jeg har bedt om en stå, selvom dette ikke er tilfældet.
Så der er vi lidt uenige om, hvorvidt han har været meget dygtig eller ej, til Cocio´s store utilfredshed :-)

Opmarch er jeg generelt helt tilfreds med. Han følger mig, i mine øjne, straks jeg går afsted og han går med fint fokus og glad attitude som jeg ønsker.

Lidt video af fri ved fod.

Det er altid en god ting for mig, at få min træning filmet, da der er mange ting jeg ikke selv ser når jeg træner. Mit udbytte af at se denne video er, at der er for mange "småfejl" i denne fri ved fod.

1. Han falder ganske kort ud, inden første vending. Det er kun ganske kort, men havde jeg selv opdaget det, skulle jeg selvfølgelig afbryde, da han ikke skal lære at det er Ok at miste fokus.

2. Min venstrevending i alm gang, er ikke just noget at råbe hurra for :-) Den er hverken skarp eller præcis.. men ser mest af alt ud som om, jeg pludselig bestemmer mig for at dreje. Det skal jeg også have strammet op på. Her ville det ikke nytte at bryde, da Cocio ingen chance har for at gøre det korrekt. Det er ene og alene mig der har haft for lidt fokus på denne detalje.

3. Hvordan kan jeg overse at han selv rejser sig i første stop? Jovist, han sætter sig straks igen, og jeg er da godt klar over at rejser sig fordi han kender programmet (tyvstart i kæden), MEN det er simpelthen ikke særligt godt at jeg ikke opdager det. Jeg skulle selvfølgelig straks have brudt af og givet ham et nyt forsøg.
Nu må jeg fremover træne med ekstra øjne på Cocio. Jeg må have hjælp fra en anden, da jeg jo ikke selv kan vænne mig om og kigge om han stadig sidder, uden at det bliver til et hjælpesignal.

Fantastisk at der stadig er så meget at træne på, i fri ved fod... Så er det jo dejligt at det er min favorit øvelse :-)

Fremadsendelse

Tja, som videoen viser, er der stadig meget at arbejde med i denne øvelse, men vi er da igang.

I forsøg 1, må jeg afbryde, da han begynder at halse inden han skal gå på plads.

I forsøg 2, ser jeg nu på videoen, at han faktisk selv sænker farten inden jeg kommer med mit dæk-signal.
Dette er helt og aldeles forbudt!
Desværre nytter det jo intet, hvis jeg ikke ser det. Så nu må der igen sættes fokus på at blive ved med at løbe, i konstant fart, til anden besked gives :-)

Forsøg 3, er jeg mest tilfreds med. Det er langt fra perfekt endnu, men det begynder at ligne en fremadsendelse. Der er stadig mange deltaljer som jeg må pille ud af kæden igen, men overordnet ser det Ok ud.

Dækken er jeg tilfreds med.. Om det er en langsom dæk, det ved jeg ikke, da jeg ingen erfaring har med konkurrencer i B, men jeg synes den er OK.
Han skal jo lige vende og så straks dække.

Jeg forsøgte en periode at han skulle dække med front væk fra mig, altså i løberetningen.
Det ser fantastisk godt ud når andre gør det, men ikke hos mig :-) Cocio´s vending i tilbageløbet, blev alt for klodset og uelegant.. Han lignede faktisk nærmest en klodset hvalp :-)
Derfor må han nu dække som han vil. Jeg har bestemt, at når jeg siger dæk, er jeg ligeglad med om han vender sig eller ej. Han skal bare dække i den retning han selv vælger. Da han jo gerne vil hjem til belønningen, har han så valgt at dække med front mod mig :-)

Nu er det så bare at træne videre, på alle mine nyfundne fejl :-) Det bliver spændende at se om vi får det til at lykkedes.

God træning :-)

Debatten mod Ceasar Millan

2011-01-11T07:11:00.000-08:00

I forbindelse med al den diskussion, der i den seneste tid har været vedr. Ceasar Millan, vil jeg da også lige komme med et bjæf.
Der har i div. forums bl.a. på "Godaften Danmarks" facebook-side været en masse indlæg - nogle mere saglige end andre, og folk er bestemt ikke enige. Det er egentligt også OK for mig.
Andre hundeejere/trænere behøver bestemt ikke have samme holdning som mig, men jeg synes nu at tonen i debatten mod "hundehviskeren" har taget en grim drejning.

Uanset hvad jeg personligt synes om hans metoder, synes jeg ikke at det er OK, at folk er hurtige til at kommentere, at han er en idiot eller komme med andre nedsættende bemærkninger om hans person. At kritisere hans metoder er OK, men personlige angreb burde være unødvendige. Det synes jeg er at tage tingene på et lavere niveau end nødvendigt. I stedet kunne man bruge sine ord fornuftigt/høfligt og sagligt forklare hvorfor/hvorfor ikke man er tilhænger af bestemte metoder og ikke begynde at angribe div. debattører.

Måske kunne man netop af den vej, overbevise hundeejere om, hvad der er mest fordelagtigt... At lave mudderkastning giver i hvertfald ingen forståelse og sætter os tilbage til "min far er stærkere end din far". Hvis jeg som nybagt hundeejer kiggede i debatten, ville jeg ikke mene, at en person, som står for tilsvining af andres holdninger, var værd at lytte til. Selvfølgelig er dette en "sag" der får sindene i kog, hos mange passionerede og dygtige hundemennesker, men derfor må det være muligt at dreje debatten hen på noget konstruktivt alligevel.
Jeg tilføjer straks, at jeg ikke mener at pege fingre af nogle bestemte og at der er mange mennesker der argumenterer rigtigt fint i debatten.

Jeg mener personligt IKKE, at hans metoder skal anvendes. For mig har de intet med træning og opdragelse at gøre og harmonerer slet ikke med den måde jeg har hund på.
Jeg vil prøve at komme med mine argumenter for hvorfor jeg træner som jeg gør, og ikke følger "hundehviskerens" metoder.
Jeg følger med i stort set alle de udsendelser de vises med ham. Jeg har endnu ikke set en udsendelse, der handler om træning af hunden. Altså må jeg antage at han beskæftiger sig mest med hurtig "afretning" af hvad klienterne mener er problemhunde.
Jeg har bl.a. set udsendelser hvor hunde var bange for div. ting. Lad os tage eksemplet, hvor hunden var bange for ting i bevægelse, der larmede, som rulleskøjter, cykler osv.

Dette er et eksempel, som jeg selv har været ude for med Cocio.

Han synes, efter en forskrækkelse af nogle cyklister, at de var nogle farlige bæster, som det var hans fornemmeste opgave at jage væk. Hvis cyklen stod stille, gemte han sig istedet bag mig, med halen mellem benene, indtil han langsomt kom frem og kiggede, klar til flugt med halsgivning. Dette er jo ikke aggression, men en usikker hund, der reagerer efter bedste evne.

Ceasar´s løsning var: At tvinge hunden til det den er bange for, helst i så stort omfang som muligt. Hvis hunden viste tegn på frygt og deraf aggression, skulle den straks irettesættes, for ikke at være i den rette sindstemning. Hvis den trak sig tilbage, fik den en berøring med foden eller en korrektion i linen. Hele hundens kropssprog var trykket - og i mine øjne, var det eneste det lærte, at den nu ikke kunne flygte, men måtte acceptere at være i nærheden af det den frygtede. Det så jo ganske effektivt ud på TV og mange synes det var en fin løsning, da der jo ikke blev fokuseret på, at hunden havde halen mellem benene.

Mit spørgsmål er: Hvilken læring der er sket?? Hunden var jo stadig ikke tryg ved det, men havde opgivet. Altså havde hunden ikke lært, at det ikke var noget at være utryg ved, men kun at den blev straffet for at reagere. Dvs. Det var for hunden i situationen, værre at blive straffet end at vise sin utryghed.

Det afspejler jo ikke, at hunden nu ikke har lyst til at flygte eller gø, men kun at den ved, at den bliver korrigeret for det. Det kunne så være spændende at vide, hvad hunden ville gøre når en cykel passerede den, uden den var i snor? Dér ville der jo ingen straf kunne falde, medmindre ejer er en supersprinter. :-)
Eftersom brug af straf avler bivirkninger som aggression og frustration, kunne man nemt forestille sig, at hunden ville gribe chancen og eftersætte cyklen ELLER rette det mod en anden hund/objekt.

Jeg synes kun at dette virkede som en (dårlig) lappeløsning, hvor der kontinuerligt ville skulle straffes, stadig mere og mere voldsomt.
Men ingen tvivl om, hvordan det så ud på Tv.
Et par veltilrettelagte ryk og "bid"= hunden er kureret!

Ud fra et læringspsykologisk synspunkt, er straf negativt for hunden, når vi forsøger at lave en adfærdsændring. Hunden bliver følelsesmæssigt påvirket af straf, men eftersom følelser styres af det limbiske system i hjernen, skal der ikke meget til, før at hunden mister evnen til at lære og evnen til at tænke logisk... Dvs.. Hvis hundens følelser tager for meget over, blokeres hjernens logiske strukturer hvor al indlæring sker.

Altså, hvis hunden er bange for at blive straffet, lærer den intet, men reagerer i nuet for at undgå straf lige i øjeblikket.
Adfærden vil sandsynligvis komme igen senere, da der ikke er sket nogen læring og hundens lyst til det forbudte, ikke er stoppet.

Mange har sikkert også gentagne gange forsøgt at skælde hunden ud, når den gør/laver udfald af andre hunde.. Og konkluderer, at det ikke rigtigt virker.. Jo vist, hunden stopper, men når den møder den næste hund 100m længere henne, gentager den sit uhensigtsmæssige mønster.
De eneste følelser der fæster sig i hundens hukommelse over længere tid, er de altså de behagelige følelser.

Straf skal derudover gentages ofte og skal falde på et meget præcist tidspunkt, hvis hunden skal påvirkes af det. Er man bare 1 sek forsinket, er der ingen effekt. Det er kun en hurtig løsning og har kun en midlertidig effekt. Så snart virkningen aftager, må man straffe igen, men denne gang hårdere end tidligere, da dette jo ikke var tilstrækkeligt ubehageligt. Sådan kan man forstætte, indtil man har en passiv, hjælpeløs hund, eller værre.. har gjort uoprettelig skade på hunden.

Derudover er straf desværre ganske forstærkende for os mennesker.
Vi straffede hunden = den stoppede= ejeren viser omverden at hun/han har kontrol.
Det vil gøre at vi højst sandsynligt vil ty til straf, næste gang vi render i en udfordring. Nu har vi jo netop fundet ud af, at det betaler sig.
Hvad vi ofte glemmer er, at se på konsekvenserne af vores straf og at stoppe og og tænke: Hvis adfærden gentagne gange kommer igen, så er det jeg gør, nok ikke særligt effektivt.

Med Cocio gjorde jeg istedet det, at cyklen blev til et target (et mål han skulle berøre). Dvs. han skulle berøre min finger nogle gang = klik og godbid. Derefter flyttede jeg fingeren tættere på cyklen. I løbet af 3min duttede Cocio begejstret med snuden på cyklen, da fokus nu var flyttet fra farlig cykel, til en opgave han kunne forholde sig til. Hurtigt kunne cyklen bevæges frem og tilbage mens hans duttede på den UDEN at vise nogen form for angst. Kom der en cykel forbi, klikkede jeg og belønnede og han fangede hurtigt at kigge på cykler = klik. Istedet for en angst hund, kigger han nu begejstret på cykler og derefter på mig.

Her vil jeg jo stædigt påstå, at der er sket en læring.
Cocio har nu lært, at cykler betyder noget positivt og at de ikke er farlige, tværtimod betyder de "der sker snart noget godt"! Hvis han ikke havde lært det, ville han jo stadigt reagere uhensigtsmæssigt og eftersom han ikke gør det, konkluderer jeg at han har lært dette.

Denne træning fandt sted for ca 1½ år siden og der har ingen tilbagefald været.

Havde det været udfald mod andre hunde, der var problemet, ville jeg gøre det samme. Altså klikke og belønne hunden, når den kiggede på den fremmede hund på afstand - og gradvist bevæge mig tættere på. Mit mål ville være, at ændre hundens billede af andre hunde til noget positivt.
Ofte handler det jo slet ikke om agression, men om usikkerhed. Ved at gøre hunden sikker på, hvad der sker når en fremmed hund passerer, burde usikkerheden jo forsvinde.

Hvis jeg i stedet valgte at straffe hunden hver gang en anden hund kom tæt på og min hund reagerede, ville jeg jo netop bare bekræfte min hund i, at fremmede hunde skal holde sig væk, da de fører ubehageligheder med sig.
Det ville så blive en kamp om, hvem af os der reager først og hårdest og en situation hvor jeg muligvis ville få et problem, hvis min hund var løs.. Så ville det mest naturlige, for min hund jo være at rende hen til den anden hund og staks jage den væk, for at undgå problemer med mig.
Så istedet for at min hund er usikker på den anden, ville den nu have fået bekræftet, at fremmede hunde ikke betyder gode ting, men tvært imod straf fra ejer.

Så kan man jo selv vælge hvilken metode man foretrækker...!

Eftersom jeg træner lydighed med min egen hund, er der altså intet, der skulle får mig overbevist om, at Cocio ville blive en dygtigere og mere harmonisk hund af at ryk i linen, et "Illusion collar" eller fast bid med hænderne. Jeg føler heller intet behov for at se Ceasar´s DVDér "mastering leadership", for at lære at slå fast, at jeg er floklederen.
Lederskabsbegrebet føler jeg heller ikke behov for, på trods af at Cocio går først igennem døren, sover i seng/sofa, ofte går foran mig, får lov at snuse og tisse på gåture, spiser samme tid som os og bliver hilst hjerteligt på, når jeg kommer hjem.

Alle disse ting som Ceasar anbefaler at man ikke må, har altså ikke givet mig en hund der om natten drømmer om at overtage hjemmet og senere verden. Han går heller ikke sine egne vegne når vi går tur uden snor, men holder sig til mig og er opmærksom på hvornår jeg drejer osv.

Men ifølge Ceasar må Cocio så være undtagelsen der bekræfter reglen. Sikke heldigt for mig :-)
Selvfølgelig skal hunde ikke have lov til alt, som de har lyst til, det er ikke det jeg mener. Men der skal bruges sund fornuft omkring hunde.

Der er dog steder hvor jeg er enig med Ceasar.. Han prædiker, diciplin, motion, og kærlighed. Motion og aktivering er jeg helt enig i. Kærlighed også. Diciplin.. - Tja det kommer an på hvad man lægger i ordet. Cocio har ikke frie tøjler og derfor er der jo også diciplin.. Det foregår bare ikke med straf, som oftest desværre er hvad folk forbinder med diciplin.
Dette er sakset fra Ceasar´s hjemmeside:
How can you tell if your dog is the pack leader? It's simple: if she jumps on you when you arrive home, she is the pack leader. If she jumps on your guests, she is making sure that these new arrivals also know she is in charge.
Hmm.. Så er Cocio jo nok lederen i vores hjem.. :-) Jeg vælger istedet at tro, at det er fordi jeg aldrig har lært ham at lade være med at springe op, da jeg jo må indrømme at jeg synes det er hyggeligt! Så hvor skulle han vide fra, at det er uønsket adfærd?

Men den lader vi stå et øjeblik, mens vi overvejer om hunde der ikke hopper op, er de laveste i hjemmet og de hunde der gør, er lederen i hjemmet :-)
Hunde gør hvad der betaler sig... Og heldigvis mener Cocio at det kan betale sig at følge mig og lytte efter mig.. Det endda uden jeg nogen sinde har lagt ham på ryggen og forlangt total underkastelse. !

Min mavefølelse.. Den er god, glad og forventningsfuld når jeg træner og er omkring min hund.. Det, sammen med Cocios altid glade udtryk er det vigtigste for mig!
Mavefølelse når man træner med straf? Tja - har aldrig prøvet det, men antager at det er spænding, magt og at være på vagt.
Hvad hver enkelt foretrækker, må være eget valg.. Så længe jeg ikke skal være en del af træning med straf!

Må du være uenig? Gerne. Du er også velkommen til at kommentere eller bede om uddybning, men det skal være i en god tone og ikke en del af mudderkastningen! :-)

Mvh Catja Pedersen.

Overtræning, ja tak!

2010-12-09T06:20:00.000-08:00

Hvor vigtigt er det at overtræne?

Jeg vil vove at påstå at overtræning er utroligt vigtigt.

Hvis vi har overtrænet så hunden kan præstere selv med MEGET vanskelige betingelser, burde de udfordringer vi møder i konkurrencer være "piece of cake".

Sådan ved jeg godt at det ikke altid er i praksis, og at uanset hvor meget vi træner, kan der nogen gange forekomme forstyrrelser som vi ikke har forudset, eller haft fantasi til at træne. MEN.. Har vi ovetrænet grundigt, er der alligevel en stor sandsynlighed for at hunden vælger at ignorere forstyrrelsen, da den jo kender konceptet fra træning og måske endda bliver ekstra intens når forstyrrelser præsenteres.

Herunder en video jeg tidligere har brugt til at illustrere flyd med forstyrrelser (UNDSKYLD mor) :-)

Jeg vil vove at påstå, at det er meget sandsynligt at Cocio kan udføre en sit, uanset hvilke forstyrrelser der dukker op.

Dette er bestemt anbefalelsesværdigt at gøre, på alle grundfærdighederne.

Afhængigt af hvilken adfærd man vælger at arbejde med, tilpasses forstyrrelsen selvfølgelig.. Men selv "at løbe frivilligt til figurant" kan også sagtens overtrænes, ved f.eks. at placere larmende dåser rundt om løberetningen og lade hunden løbe forbi svære forstyrrelser, for at komme til figuranten.

Kun fantasien sætter grænser..

En anden variant kunne være mit elskede minefelt.

Jeg udsætter gerne sagesløse hundeejere for udfordringer til træning og en af dem er i lineføringen.

Hunden skal selvfølgelig kunne gå korrekt inden sådan en forstyrrelse smides på.

Det går i al sin enkelthed ud på, at hundeførerne skal gå lineføring igennem et stort område hvori jeg har udlagt en masse fristelser.

Da jeg jo ofte gerne vil bevise en pointe med denne øvelse (at hunden ikke kan det godt nok endnu, når vi ændrer opsætningen), er det ikke kedelige godbidder der ligger i minefeltet.

Det er tværtimod det bedste, af det bedste.

Nogle af mine favoritter er store blødende kødben, oksestruber, kallun, lakseguffer og selvfølgelig et væld af legetøj så de boldfikserede hunde ikke har det alt for nemt.

Instruksen er så, at få hunden igennem UDEN at sig nej, hive i linen, eller lokke.

Hvis nu folk har MEGET svært ved at lade være, bindes linen bare om livet.. Så bliver det jo svært at styre hunden :-)

Her ville det smarteste jo være, at repetere lineføring med fuld kontakt inden man går i minefeltet, og sørge for at få klikket og topbelønnet nogle gange.

Derefter starter man med at bevæge sig i yderkanten af feltet, så hunden ikke har chance for at nå fristelserne = fejle.

Det vigtigste er, at sætte kriteriet så hunden vælger rigtigt hver gang, og det er de færreste hunde der gør det, hvis man bare drøner igennem feltet uden at have en plan.

En bonus er ofte, at hundeførerne pludselig indser vigtigheden af forstærkningskvalitet.

Denne tanke kommer hos hundeførerene helt af sig selv, når de skal udkonkurrere et kødben og hvad man selv erfarer, huskes bedre :-)

Når hundeførerne kan dette, er det tid til at hilse på "det levende kødben".

Her trækker jeg meget uskyldigt en hel lammeryg i snor, eller lign, tæt forbi hundene mens de er igang med en øvelse... Igen, kun fantasien sætter grænser.

Hvorfor udsætte de stakkels hundeførere for dette, kunne man spørge?

Tja, ganske simpelt.. Hvis hunden kan overse de lækreste fristelser, der endda bevæger sig lige forbi næsen på den, burde den sandelig også kunne overse, HVIS der mod forventning skulle ligge en enkelt godbid eller andet fristende på banen.

Forhåbentlig kan det også hjælpe dem til selv at blive kreative og overtræne i alle mulige varianter.

Vi ved jo aldrig hvad vi kommer ud for i de forskellige konkurrencer, og det der for nogen klubber er hel normal hverdagstræning, vil måske for netop din hund være nyt og mystsk.

Nedenunder et lille videoklip fra DM.

Her kan man snakke om forstyrrelser i starten, hvor toget passerer forbi lige inden dækøvelsen (må nu indrømme at jeg IKKE har trænet forstyrrelser med tog, men tror på, at alt det andet han har været udsat for, hjælper ham til at ignorere).

Jeg var ihvertfald lykkelig for min overtræning af både dæk og eksplosiv start, når de nu foregik på marken, hvor musene boltrer sig.

Runderingen er inde i krattet/skoven, så man kan kun høre den.

Til slut dommernes dejlige kommentarer :-)

Konkurrence tanker 2010

2010-12-05T15:51:00.000-08:00

Efter en dejlig sæson i C-klasssen er det tid til et tilbageblik.

Der er sket mange ting som jeg aldrig havde forventet, og det har været enormt lærerigt at arbejde med Cocio og finde ud af hvordan jeg gíver ham de bedste betingelser for at lykkedes. Derudover har jeg indset at jeg måtte arbejde meget med at opsætte mine træninger, så de lignede konkurrencer,

Vi har i år deltaget i, ikke mindre end, 23 konkurrencer.

Ja, det er rigtigt mange, men hvad jeg ofte har diskuteret med folk er, om det er for mange + om jeg slider min hund ned.

Jeg vil mene at det ikke er for mange, og mener under ingen omstændigheder at jeg slider ham ned, men jeg kan selvfølgelig ikke vide hvad der foregår i hovedet på Cocio.

Men hvis jeg skal kigge på, hvorfor jeg ikke mener det er for meget, så er mine argumenter bla. som følgende.

1. Vi deltager for at få konkurrence erfaring

2. Min hund bliver konkurrenceklog.

3. Vi påstår, at man skal se konkurrencer som træning.

1: Både Cocio og jeg kan virke usikre, når vi kastes i nye ting. For at jeg kan have overskud til at "være så normal som muligt" er det vigtigt for mig at jeg har et overblik og en portion rutine i at læse program, finde dommerhold, osv. og derved har mest muligt overskud til at læse min hund og (forhåbentligt) forstå hvad jeg skal gøre inden jeg går på banen.

Det lyder som ganske små ubetydelig ting, men for os har de vist sig ganske vigtige.

Det er for Cocio.. og måske mest for mig, ikke ligegyldigt hvor meget han bliver luftet inden vi går på, om han snakker med andre hunde, keder sig eller bliver aktivt belønnet.

Det har krævet mange konkurrencer før jeg fandt ud af, hvad der fungerede optimalt.

Vi har fundet en løsning der fungerere godt for os.

Inden vi går på ind, får han lov at tisse af, og derefter belønner jeg ham ganske aktivt for at tilbyde nogle forskellige adfærd.

Det sidste minuts tid inden vores tur, får han pause (keder sig) og er derfor meget tændt når vi løber ind på banen.

Det er vores formel for succes.

Det skal så lige siges, at succes for os, ikke nødvendigvis er lig med pokaler.

Succes for mig, er at gå på banen med en hund er VIL arbejde og næsten ikke kan stå stille af ivrighed.

Succes er for mig også, at Cocios hale er kontant logrende og at hans øjne, har et vågent opmærksomt blik.

At det tog mig længe at finde rytmen, havde jeg intet problem med.. Jeg brugte halvdelen af sæsonen på at finde ud af, hvad der virkede på os og nød at deltage og lære i denne proces, selvom vi ikke ligefrem klarede os fantastisk

2. At hunden bliver konkurrenceklog er jo ofte noget som folk IKKE ønsker. Jeg har det stik modsat!

Jeg vil meget gerne have en hund der er konkurrenceklog.

Jeg kan godt forstå at mange ikke vil have det, da det jo ofte betyder (eller vi tillægger det ofte den betydning) at hunden ved den ikke får "noget ud af" at udføre øvelserne og derfor ikke gør det til konkurrencer.

Et eksempel kunne være fremadsendelsen, hvor man kan være bekymret for, om hunden nu også vil løbe ud i lige linie, hvis man har deltaget i mange konkurrencer. Der vil den jo typisk have fundet ud af, at bolden ikke ligger der i konkurrencesituationer.

Jeg vil vende den om.. Da jeg jo alligevel ikke træner med lokning, behøves jeg ikke bekymre mig om, at Cocio kunne finde ud af at der ikke ligger bold eller belønning fremme. Det gør der alligevel kun hvis jeg træner omvendt lokning.

I min verden betyder konkurrenceklog istedet noget positivt, da jeg mener at hunden ved nøjagtigt hvad der skal ske i en given situation. Det synes jeg bestemt er en fordel, da hunden jo så kan genkende konkurrencesituationen, og (hvis vi som ejere har gjort vores job) synes at det er en fest at være på banen og går ind med højt løgrende hale.

Jeg er helt sikker på at Cocio er klar over hvad der skal ske.

Han piver forventningsfuldt i bilen hele turen, han hopper hysterisk rundt, når jeg pakker tasken (altid den samme, for at tydeliggøre det for ham) og er tændt når han kommer ud af bilen og trækker meget i snoren hen mod dommeren.

Al den ballade der ofte kan forekomme fra ham til træning, forsvinder og han fokuserer på mig.

Dette på trods af, at han IKKE bliver belønnet imellem øvelserne.

Øvelser der har været forsvundet fra hans hjerne i nogle uger, popper op når dommeren står der, på trods af han pludselig ikke forstår hvad jeg mener til træning, eller bare lige inden jeg går på banen.

Jeg har flere gange forberedt mig på at miste en øvelse pga. dårlig træning i ugen op til konkurrencer, men jo længere vi kom hen i sæsonen, jo mere sikker blev han i at udføre dem alligevel.

Han må simpelthen vide hvad han skal, når han er på banen, eller mene at det er mere forstærkende at udføre øvelsen foran en dommer, fremfor til træning. :-)

Man skulle jo tro at det var negativt, at Cocio ved at der ingen belønning kommer efter han har udført en øvelse, men det ser bestemt ikke sådan ud. Har fået filmet det nogle gange og han går tvært imod et gear op. Han forbinder feks. folk der klapper, med snarlig belønning, og kløer næsten sig selv i nakken med halen når han hører klapsalver.

Sjov og ballade med mig er jo tilladt imellem øvelserne og det ser ud til at han synes det er super at gå slalom, hest osv.. Så længe det ikke er efter et klik til daglig (klikker er bandlyst til konkurrencer.. Husk det.. Det kan virkelig forstyrre dem er er på banen).. der foretrækker han legetøj eller godbidder og ser slemt skuffet ud hvis jeg bare roser og fjoller med ham. :-)

Jeg vil vove påstanden at jeg har fået lavet en meget positiv kobling på "at blive kigget på af dommer" og hvor er jeg glad for det.

Dermed ikke sagt at han laver det perfekt hver gang.. langt fra.. Men det er ALTID min skyld når noget kikser og jeg må jo bare indse at der altid vil være ting jeg ikke har trænet godt nok endnu. Svaler rundt om ørerne i lineføring er bla. en ting der er svær for mig at træne, da de jo ikke kommer når jeg ønsker det.

3. Hvis vi virkelig mener at konkurrencer er træning, så er det da PERFEKT at deltage i alle dem man kan! Jeg træner uanset Cocio hver eneste dag, så ud af 365dage er 23 konkurrencetræninger jo egentlig ikke meget. Det er jo i virkeligheden for lidt, hvis vi skal snakke flyd i den rigtige situation hvor nerver osv. kan påvirke hunden.

Jeg kan godt forstå hvad folk mener, med at hunden kører sur i konkurrencer, men jeg mener at det hænger sammen med punkt 2. Hvis hunden er konkurrenceklog- på den dårlige måde, så ja, så ved hunden at den konsekvent bliver snydt og jo flere gange den oplever dette, jo større sandsynlighed er der for at ekstingvere "at udføre øvelser i konkurrencer".

Men hvis vi har gjort et stort arbejde ud af træningen og at gøre de første konkurrencer til gode oplevelser, ved hunden at belønningsfeltet venter lige om hjørnet og bør blive mere intens i sit arbejde efterhånden som øvelserne skrider frem.

Jeg ser ihvertfald et mønster for Cocio og jeg.. øvelserne bliver langt mere præcise og han virker mere intens jo længere vi kommer frem (jeps, her er et punkt jeg skal træne til vinter.. samme intensitet i øvelserne, uanset hvornår de udføres).

Vores fornemste opgave på hele konkurrencedagen, må være at sørge for at hunden har en god dag!

Derfor, når jeg skal deltage i min næste klasse, vil jeg igen forsøge at tage til så mange konkurrencer som muligt.

Nedenunder resultater for 2010. Drømmen var at kvalificere sig til DcH´s DM og da det lykkedes er årets mål mere end opfyldt.

Cocios bedste resultat er 148,95point ud af 150mulige ved DcH´s DM. Kun trukket pga. sin ejer der tæller for hurtige sekunder :-)

3.plads ved landsdækkende konkurrence i DcH Bjerringbro

1.plads ved landsdækkende konkurrence i DcH Vesthimmerland

1.plads ved kredskonkurrence i DcH Ikast

1.plads ved landsdækkende konkurrence i DcH Skagen

3.plads ved DcH´s DM

2.plads ved landsdækkende konkurrence DcH Århus

1.plads ved DcH Silkeborgs klubmesterskab

Har desværre ikke billede af den sidste.

Derudover har Cocio fået DcH´s Silkeborgs vandrepokal for "flest 1,2 og 3 pladser" og "bedste C hund i 3 konkurrencer"

Husk:

"Øvelse gør ikke mester.

Perfekt øvelse gør mester." - Steve White

Cocios første konkurrencer

2010-03-29T14:00:00.000-07:00

Så har Cocio og jeg deltaget i vores første konkurrencer. Det har været meget spændende og lærerigt at prøve og det bliver sjovt at deltage i flere og blive fortrolig med alle detaljerne :-)

Jeg har prøvet at lave en lille opsummering af dagene med karaktere. Først Langå (Desværre ingen billeder fra denne).

Langå: 21/3
De første øvelser ved dommerne var stå, sit, apport og spring.
Stå: 10. "Superhunden" viste sig fra sin bedste side
Sit: 10. "Superhunden" viste sig IGEN fra sin bedste side.
Apport: 1. Superhunden mente at det var nok med alt det super og bestemte sig for at gå før signal og påbegynde indbringningen.. men langsomt sætte farten ned for så at rulle sig på apportbukken. Ja, ja, men så havde han jo lige været sit alias "superhunden" i 2 øvelser! :-) Så kunne jeg også bare lære at fatte en hentydning om, at han synes det var ved at være belønningstid, for de 2 flotte øvelser han havde lavet... og når jeg ikke fatter det, måtte han jo selv opfinde en belønning.
Spring 0,5. Knasterne på springet skulle lige undersøges og så skulle herren bestemt ikke over det brædt.. det var jo anderledes end det plejer.. så note til mig selv, træn på fremmede spring :-)

Alt ialt var jeg meget tilfreds med dette pas, da han slet ikke lignede at han overvejede at stikke af.. og underholdningen stod han også for, da han rullede sig på apporten. Det kan man da ikke andet end at smile af :-)

Næste pas var: Lineføring, dæk, rundering.
Lineføring: 8,3. Cocio gik en flot lineføring, men pludselig så han et stykke madpapir (sølvpapir rullet til en kugle) og synes at han måtte samle den op. Så måtte jeg jo komme med et ekstra signal og straks gik han flot igen. Blev også trukket for en skævsidning til sidst, så det skal der arbejdes lidt på.
Dæk: 10. "Superhunden" slog til igen,.
Rundering: 3. Superhunden havde glemt alt om at være superhund og om hvordan man runderer. Løb istedet ud og snuste til figuranten, og sad så bare og kiggede på hende. Ikke et lille bitte VUF kunne det blive til. Sært når han nu mestrer den øvelse så fint. Men ok, han løb ud og bevogtede og det er jo et godt stykke af øvelsen alligevel.

Sidste øvelse foregik bagved skolen og var feltsøg.
Søg: 8.5 Han søgte rigtigt rigtigt fint, men var lidt længe om det. Rendte udenfor feltet et par gange og måtte kommandere ham ind.. han adlød ikke straks, så det koster. Men han fandt den fine pung inde i en græstue og afleverede den fint. :-)
Genstand 10. Superhunden slog til igen.

Alt i alt, en super god dag. Placering 5 ud af 10 med 98,85point.
Var MEGET stolt og tilfreds med min super hund og synes han klarede det rigtigt flot, med alt det nye der var at se på.
Jeg var også så heldig at have opbakning med fra DcH Silkeborg. Monika og Hanne kom og støttede mig, hvilket var rigtigt dejligt, da de begge har langt mere konkurrence-erfaring end jeg og så på det hele, med meget positive briller.

Risskov 28/23
Søndagen efter var det landsdækkende C-konkurrence i Risskov der ventede. Jeg var MEGET spændt på dagen, da jeg havde læst at det lå ved et fugle-reservat. Fuglereservat + cocker spaniel med et godt jagtinstinkt = ikke gode odds!
Startede dagen kl. tidligt med en god gåtur med Monika (som vi også gjorde inden Langå) og hendes hund Alba, så Cocio kunne krudte lidt af inden konkurrencen. Dejligt at Monika gad at stå så tidligt op og gå tur!
Dagen startede med lidt fin information af en dejlig positiv formand og alle var spændte. Hanne og Kathe fra DcH Silkeborg dukkede op fra morgenen af, og var med til at få lidt ro og overblik på situationen. Derefter kom Monika også med hendes dejlige piger, Ann og Ida og var med til at støtte. Rigtigt dejligt at de alle ville bruge dagen på det og at Monika ville lege fotograf for mig :-)

Øvelserne var delt i 2 dommerhold. Ved det første hold skulle vi lave sit, stå, spring og felt.

Cocio i sit-øvelsen

Sit-øvelsen gik ganske fint. Han var ikke særligt opmærksom på mig under opmarchen og stod istedet for at sætte sig, så måtte komme med et ekstra signal. Men så kørte det også fint derefter og vi fik karakteren 8. Trukket 2 for en ekstra kommando.

Cocio under stå-øvelsen.

Stå øvelsen gik rigtigt fint med den lille superhund. Han fik den flotte karakter 10 og stod så sødt og logrede i hele øvelsen. Man kan endda ane på billedet at jeg står og smiler af den søde lille røde :-)

Et forsøg på spring

Springet gik knap så godt. Cocio startede med at snuse grundigt til bunden af brædtet inden han besluttede sig for, langsomt at kravle op på toppen af brædtet. Der synes han så IKKE der var grund til at bevæge sig mere, men valgte istedet at snuse til toppen og så fik jeg "ja tak" fra dommeren. Jeg ventede lige et par sek. mere og så hoppede han fint over og sprang korrekt tilbage. Jeg fik selvfølgelig ikke point for det sidste, men det var rart at jeg fik lov at fuldføre og at Cocio havde en lille succes på et fremmed spring. Vi fik karakteren 3.

Cocio er topklar til felt og venter kun på signal fra mig

Feltet var jeg meget spændt på. Jeg havde start nr. 23 og eftersom vi var delt i 2 var jeg nr. 11 i feltet. Vi havde set at stort set alle hunden havde tisset i feltet, nogle endda 2 gange, så jeg var spændt på om han også tissede. Mit håb var, at han var så fokuseret på øvelsen, at han ikke ænsede al færten. Ganske rigtigt.. Han strøg lige ind efter genstanden og kom straks retur, uden at overveje at lette ben.. DYGTIG hund!!! :-)

Vi fik karakteren 10 i søg og 10 for genstanden, som var en handske.

Så er genstanden fundet og vises til dommeren.

Stolt og glad på vej hen at aflevere genstanden til dommeren. Både Cocio og jeg ser meget tilfredse ud, og har fundet de store smil frem!

På vej til belønningsfelt i fuld fart.. Glade og lettede!

Så var der en pause inden vi skulle ind til det andet dommerhold hvor vi fik spist lidt frokost og snakket alle øvelserne igennem. Denne gang var det øvelserne lineføring, dæk, apport og rundering der ventede.

Det begyndte selvfølgelig at styrtregne da jeg skulle ind, så krydsede fingre for at han ikke løb ned til bilen for at komme i læ. Det gjorde han heldigvis ikke og det klarede allerede op efter første øvelse.

Cocio i sin lineføring.

Vi startede ikke så godt i lineføring. Jeg kunne se at Cocio var interesseret i at snuse og skulle have gået en runde inden jeg startede, men fik det ikke gjort. Derfor startede han med at snuse og jeg måtte give en ekstra kommando. Derefter gik han super flot resten af vejen og vi fik 8.5 i lineføring.

Cocio i "dæk" med en stor-smilende fører.. det var da meget sjovt!

Så var det tid til dæk og han starter fint og lægger sig hurtigt ned og holder positionen fint i 10sek. Derefter klør det åbentbart og han mente det var nødvendigt at bide sig lidt bagi. Vi fik "ja tak" og 3 i karakter, men morede os meget. Klør det, så klør det :-)

Fuld fart på vej ud efter apporten, UDEN at tyvstarte :-)

Apporten var næste øvelse og jeg havde glædet mig til den. Nu gik han før kommando, rullede sig på den og nægtede at aflevere i Langå, så var spændt på om han gjorde det samme.

Hvad jeg heldigvis ikke vidste, var at der hoppede 2 harer rundt lige hvor jeg kastede apporten, men heldigvis opdagede Cocio det helle ikke.

Han gjorde det SÅ flot og gjorde alt rigtigt og fik karakteren 10. Noget af en forbedring fra sidste uge :-)

Optag af apporten i fuld fart.

Og fuld fart ind igen, uden at rulle sig på den! :-)

Cocio er klar til at finde figuranten

Runderingen havde jeg trænet meget i den sidste uge, med fremmede figuranter, for at undgå det samme som sidste uge. Det havde båret frugt og Cocio strøg lige ud og gøede. Han berørte figuranten svagt og vi fik 9.5. Sikke en stigning fra sidste gang.. dejlig dejlig hund!!

Figurant, figurant, nu kommer jeg og finder dig!

VOV, VOV, VOV sagde jeg... giv mig så min belønning!!

Igen endnu en god dag og dejligt med opbakning fra Silkeborg. Vi endte som nr. 4 udaf 23 hunde med 122,75 point. Dermed fik Cocio sin første ½ oprykning, hvilket jeg absolut ikke havde forventet. Men han er jo bare en lille superhund! :-)

Alt fra os denne gang :-)

Cocio & Catja

Hjælper/target eller shaping??

2010-01-27T04:27:00.000-08:00

Fuld fart efter bolden

Vi har fokus på nogle få øvelser i denne uge. Stå-øvelsen er fortsat ikke helt stabil og så er springet ved at stresse mig godt og grundigt!

Jeg er nødt til at fokusere på få ting af gangen, da jeg ellers hopper lystigt rundt i øvelserne og glemmer at holde fast i mine kriterier.. Det eneste jeg får ud af det, er et sjusket slut-resultat så det må jeg sætte en stopper for.

Jeg har jo egentlig en træningsplan og formår egentligt at holde mig OK til den.. Men det kan stadig blive mere diciplineret fra min side.. Altså frem med papiret og igang med logføring igen.. Så kan jeg vel lære det :-)

Cocio og jeg, har på det seneste lidt af en forfærdelig springhovedpine. Spingene er glatte, Cocio kan ikke øvelsen og vi kan ikke træne det!

Jeg begynder at føle at tiden render fra mig og synes at den første konkurrence nærmer sig med hastige skridt.. lidt for hastige skridt..

Jeg har måttet tage en beslutning om, hvordan jeg vil træne springet.

HJÆLPER:
Jeg ville have trænet springet, som beskrevet i "Lydighetstrening i teori og praksis", bare over A-brædtet.
Her stødte jeg i lidt problemer, selvom metoden uden tvivl virker upåklageligt.
Man er jo afhængig af en hjælper og eftersom jeg ofte træner alene, er det lidt svært :-)
Selvom jeg ofte træner med Lotte, er det på DcH´s plads jeg træner spinget.
Cocio har nemlig ikke verdens bedste hofter, så jeg er ikke så glad for at lade ham springe over de rigtige C-spring for mange gange og på DcH´s plads findes der små babyspring, der lige passer til en lille cockers små hofter :-)
Alene af de grunde (manglende mulighed for hjælper + kun træning på babyspring), måtte jeg udelukke metoden med hjælper.

TARGET:
Da der var standpunktsprøve/lokalkonkurrence i efteråret, havde jeg 10 dage til at indlære springet. Jeg vidste godt at det ikke var realistisk, så jeg måtte finde på noget hjælp.
Jeg trænede først nogle tilbagespring, der fungerede fint, men fremspringet voldte lidt problemer. Derfor brugte jeg en musemåtte ved foden af springet, så han skulle hoppe over og trampe, for at få sit klik.
Dette fungerede rigtigt fint, så længe musemåtten var der. Jeg klippede den så mindre og mindre, for at ende med en str. på ½ x ½cm, som Cocio synes skulle samles op og med på tilbagespringet hver gang.
Da jeg ikke kunne fejle ham mange gange,- og havde stram deadline klikkede jeg også for det og skubbede bare snippen under brædtet så han ikke kunne tage den med.
Løsningen var OK, og jeg tror at med mere træning, ville øvelsen blive stabil.
Jeg har dog også valgt denne form fra, da jeg (i noget mindre grad) har behov for en hjælper til musemåtten, og også er bange for at jeg ikke får hjælpen fjernet rettidigt og derved laver en hjælpeafhængig hund.

SHAPING:
I sidste uge stressede jeg igen over spring-øvelsen da jeg ikke kunne øve den pga. sne og der jo ikke er længe til den skal være klar.
Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt, efter en træningskammerat fortalte at hun også øvede springet over træstammer. Så måtte der tænkes uden for "boxen" :-)
Jeg satte mig på knæ foran et babyspringbrædt og ventede. Ganske hurtigt begyndte Cocio at tilbyde adfærd med brædtet. Jeg klikkede for 1-2-3-4 poter på brædtet og for at han gik nærmere toppen (ja jeg ved at det er utraditionelt at klikke for at hunden er på toppen af brædtet c",), men det kunne jo ikke rigtigt blive værre ).
Da han 2 gange var klikket for at stå på toppen holdte jeg klikket tilbage.. efter lidt tid, satte han prøvende en pote på den anden side og jackpot!!! Derfra tog det ikke længe til han hoppede hele vejen over og forstod at klikket kom når han rørte jorden på den anden side.. han hopper jo tilbage efter belønningen, så jeg får en smule forærende mht. tilbagespringet og det er fremspringet jeg er mest bekymret for.. han skal nok komme tilbage :-)
Det var et KÆMPE gennembrud for os og jeg har testet det mange gange siden og han husker det!! :-) Jeg har dog stadig kun gjort det på 2 forskellige små spring.. de store må vente til sneen er væk! :-)
Der er helt klart en langt bedre forståelse for, at det er poterne på den anden side der udløser klikket, end før!
I denne uge har jeg så forsøgt at sige "tilbagespring" istedet for at klikke på den anden side og han hopper ligeså fint tilbage og sætter sig.. :-) Meget dygtig lille hund! :-)
Nu skal det så trænes lidt mere og føres over til det store spring, men det tror jeg ikke bliver et problem.
Jeg tænker, at øvelsen må sidde godt fast nu, da den jo er shapet ind og kun bygger på hans eget initiativ og erfaring. Under alle omstændigheder er min springhovedpine helt forsvundet og har nu gjort plads til andre øvelses-piner :-D

På vej over baby-sping. Han har luret at han SKAL ramme jorden

En lynhurtig vending- og så tilbage igen

Godt afsæt, selvom springet er lille

Så vil jeg gerne have min godbid

Cocio er meget koncentreret i springet

Så var det tid til at føre lidt log på øvelsen.. fornuftig beslutning, da det nok var det der sørgede for gennembruddet. Chokket over at se alle mine fejl noteret ned, gjorde at jeg tænkte i andre baner og fik det shapet.

Find "Holgers" snude- Cocio gider ikke føre log!!

Derudover har vi meget fokus på stå i denne uge. Jeg synes ikke rigtigt at den bliver stabil.
Vi har trænet at "Stå", "STÅ!", Stååå" og "Ståe" betyder det samme og det er der ingen problemer i.. eller jo, "STÅ!" undrer han sig lidt over, da jeg normalt ikke siger mine kommandoer særligt højt/strengt. Men det betyder ikke noget, da jeg aldrig har tænkt mig at bruge kommandoen i den tone.
Problemet er tiden.. han kan finde på at sætte sig midt i øvelsen, eller trippe efter mig og det duer jo ikke!! Men vi træner på skiftevis sek. han står og antal skridt jeg går fra ham.
Det skal nok komme og jeg har mange små stå-pas hele dagen, så tror den lykkedes os :-)

Cocio i en fin stå

Cocios belønning for stå, er en turbotur med bolden :-)

Vi øver os også rigtigt meget i at være uden line. Ja det lyder jo som det meste simple i hele verden, men jeg har haft MEGET svært ved at tage linen af da jeg er helt sikker på at han stikker af.

Det skal jeg jo have trænet, da jeg jo ikke må have line på i øvelserne. Derfor laver jeg en gradvis træning af mig selv.. jeg startede med at have linen af i 5 min, så 10 osv.

Igår var han 1 time uden line på træningspladsen og idag... TADA!!!!! Han havde kun line på, da jeg tog ham ud af bilen.. og selvfølgelig stak han ikke af, selvom der fløj 2 stk fugle lige forbi snuden på ham :-)

Jeg er dog stadig kun på stadiet, at slippe ham når jeg er alene.. men det skal nok blive bedre. Nu har jeg da i det mindste taget hul på problemet og det "værste" jeg mødte var, at han selv forsynede sig med legetøj/genstande fra tasken, når det passede herren :-)

Han afleverer dog pænt igen, så det kan jeg godt leve med :-D

HAPS!! Tyven Cocio har snuppet en genstand i tasken, der skal spises!

Det var alt for denne gang.. Vi vil i denne uge fortsat have fokus på spring og stå og håber at kunne gøre dem færdige.

c",) Cocio og Catja

Verdens dejligste hund!!!!

Pludselig kom motivationen flyvende

2010-01-18T07:37:00.000-08:00

Konkurrencesæsonen nærmer sig hastigt og pludselig synes jeg at dagene flyver afsted. Vi får trænet meget og motivationen er i top..
Jeg behøver bare forestille mig at Cocio render sin vej i en øvelse, ruller sig på apporten, kryber i dækken, nyder udsigten fra springet eller nogle af de andre fine ting han har på repetoiret og straks får jeg lyst til at træne.

Dagens træningspas har haft det overordnede emne "at komme ind med ting".
Vi startede med en smule apport træning.. bare lige for at sikre at han kunne alle momenterne og at han stadig galoperer ind med apporten sikkert i munden. (Vi har trænet dette og fravalgt alle sekvenser hvor han traver ind med den).

Den første lille billede-serie viser øvelsen og han havde helt styr på det. Dog piller jeg sidste moment fra igen.. jeg er ikke helt tilfreds med slutningen endnu. Selvom han sidder fint med apporten og venter foran mig, synes jeg at han slækker lidt på grebet og at den bliver en smule løs lige når han skal aflevere. Detaljefokuseret, ja, men hvis jeg kan nå det, kan jeg jo lige så godt rette det :-)

Lidt billeder fra apport træning

Jeg har kastet apporten, men vil gerne have kontakt i den korte pause jeg skal holde.. Cocio vil bare have "go" til at hente apporten.

Ok så, må jeg så få lov at hente den!!!?

YIHAAA.. Fuld fart mod apporten

1stk flyvende cocker fanger apporten i vendingen :-)

Fuld fart ind med apporten.

Hvad laver forpoten her?? Bremser? Ingen ved det! :-)

Så er han klar til aflevering. Dejligt sikkert greb!

Så blev det tid til at træne feltsøget.

Jeg har igennem længere tid haft store problemer med at Cocio mente at genstande skulle dræbes.. ikke én genstand overlevede at blive hentet af Cocio og det skulle ændres.
Jeg vil endda påstå at det ville være 100% umuligt for små handsker, babysko og punge at snige sig forbi Cocio uden at blive aflivet/kastet med/løbet med og rusket på stedet.

Da det trækker voldsomt at hunden leger med genstanden og endnu mere, hvis den uvilligt afleverer (i Cocios tilfælde læs= IKKE afleverer men dækker af og tygger/dræber/løber sin vej med, og vil eje genstanden), skal dette rettes op.

Her er et par billeder fra det første forsøg!

HAHA.. Snydt.. Cocio drejer i sidste øjeblik for at løbe væk med genstanden!

Du kan bare fange mig....!!! Hans typiske adfærd når en genstand afleveres!

Efter at have konstateret at alt desværre var som det plejede, og at han ikke på mystisk vis havde lært sig selv det, natten over, var det tid til at finde på en plan.

Jeg skulle have Cocio til at tage et fast greb i genstanden med det samme (så han ikke blev fristet til at kaste med den) og komme i fuld fart ind og aflevere..

Eftersom jeg jo hele tiden prædiker TKFF til andre, måtte jeg jo selv ind og kigge lidt på det.
Jeg konstaterede at jeg ikke kunne gøre meget ved min timing i denne øvelse.. eftersom jeg ikke havde noget at klikke for, kunne jeg jo ikke klikke upræcist.

Min frekvens kunne komme op, men eftersom jeg har trænet (og trænet og trænet) momenter længe og de lykkedes, er det jo hele øvelsen jeg er interesseret i, derfor ville jeg helst klikke for den samlede øvelse. Hvis jeg ville gå et skridt tilbage, klarer han det jo fint, så jeg skulle finde en middelvej. Det jeg så gjorde var at nøjes med 1 gentand, da frekvensen så kunne komme lidt op.

Kriterier kunne jeg godt pille ved.. altså væk fra det høje græs med mus hvor han nemt bliver distraheret og ud på en (sneklædt) græsplæne. Som genstand valgte jeg også babysko fra idag, da den er specielt svær for ham. Derudover ville jeg nu kun udlægge 1 genstand (som i frekvens).

Forstærkningskvaliteten kunne jeg også gøre noget ved. Jeg har normalt brugt hans yndlingslegetøj som belønning og måske netop derfor har det kikset. Han valgte jo bare at lege med genstanden istedet og synes ikke det nødvendigvis var sjovere/en bedre belønningen at have sit legetøj. Han klarer jo rigtigt fint at belønne sig selv hele tiden og derfor måtte jeg udkonkurrere hans egne belønninger. Altså en ny plan til belønningen. Jeg lavede bitte-små bøtter med hundepaté som jeg havde i lommerne. Hvis han så klarede at gøre det rigtigt, måtte han tømme en boks. Her skal måske nævnes, at han efter sin "kastration" er et rigtigt mad-øre og vil gøre MEGET for sin paté.

Se resultatet her:

Må jeg snart få mit signal, hva???

JUBII.. se jeg har handsken nu!!

Så bliver det spændende.. kommer han, eller drejer han af??
Stadig spændende og stadig i fuld fart!

Det ser ud til at lykkedes og han virker motiveret for at komme ind??

Åh.. åh.. Cocio gør klar til at dreje af!

Men ombestemmer sig i sidste øjeblik.. JUBII!!! Så var der 1stk box til ham :-)

Efter en kort pause og efter at have gentaget øvelsen nogle gange, blev jeg modig. Nu ville jeg teste med en skindhandske.. De er af en eller anden grund sværere for Cocio.. og frister mere til at løbe sin vej. Men for at teste om jeg havde gjort det rette i min plan, ville jeg alligevel prøve.

Succeskriterie: At Cocio villigt løber ud efter og finder genstanden, galoperer ind og afleverer.

For ikke at friste skæbnen, lod jeg genstanden ligge synligt fremme så det blev nemmere for Cocio at tage den rigtige beslutning. Han klarer sig rigtigt fint i søget og jeg er ikke bekymret for at sætte det på. Hvis bare jeg får værdi nok på afleveringen skal han nok søge som en gal :-)

Hvorfor skal jeg sidde sådan hver gang??? Cocio venter spændt på sit signal!

Styrter afsted så snart signalet lyder.. nærmest en eksplosiv start!! :-)

FUNDET!!! En sidelæns opsamling.. så kan man nemlig hurtigere komme ind igen!

Mit krav om galop ind mod mig, er absolut opfyldt!

Fuld fart frem!!

Stadig på ret kurs, men han kan ombestemme sig endnu!

Jubii... Cocio valgte rigtigt (= jeg fik sat nogle ordentlige rammer for ham, så han havde en realistisk chance for succes)

Det var en god og succesfuld træning da vi nåede målet. Det skal selvfølgelig trænes meget mere og med flere forskellige genstande, terræn og forstyrrelser, men nu er vi kommet godt fra start! :-)

Feltsøget er en "dyr" øvelse at miste i konkurrencer så derfor fokuserer vi meget på den lige nu.

Men jeg kan tage med fra idag, at man ind i mellem skal kigge indad, huske sin teori og også huske at bruge den :-)

Lidt mange billeder idag, men har fået nyt fantastisk kamera og det skulle jo testes!!

Denne uge står på fortsat apport/feltsøgs træning og så skal min stå kvalitetssikres ordentligt!

:-) Cocio og Catja

Længe, længe siden

2010-01-12T03:37:00.002-08:00

Cocio nyder stranden.. og min handske som han stjal!

Nu er det vist på tide at få opdateret lidt her på bloggen og være mere konsekvent med dette fremover. Det er som om, den ene dag, bare tager den anden og bloggen har været lidt i baggrunden, men NU skal det være slut :-)

Siden sidst har vi oplevet mange spændende ting.

Vi bestod vores Canis klikkerinstruktør uddannelse :-) Det var en helt fantastisk og nervepirrende weekend. Lotte og jeg ankom som altid tidligere, så vi havde en ekstra dag inden start. Dagen blev denne gang brugt på at forberede sig mentalt, øve shaping og små kæder på værelserne og bliver godt og grundigt nervøs. Da den store dag endelig kom, tror jeg alle vi havde sommerfulgle i maven.
Jeg havde hele tiden sagt, at mit skræksenarie var, hvis en anden hund kom løbende hen til Cocio midt i eksamen. Dette var fordi jeg vidste vi kun havde 20 min hver og hvis den anden kom løbende, frygtede jeg at det tog lidt tid før Cocio fandt koncentrationen igen.

Men eksamen forløb således for Cocio og jeg.

Jeg fik min kæde 20 min før jeg skulle på. Jeg brugte lidt tid på at planlægge hvordan jeg ville udføre kæden og hvilke momenter jeg skulle have fokus på. Jeg valgte også at lave én kæde istedet for at dele den i 2 og sætte dem sammen.

Cocio var superhund den weekend og var meget klar da vi skulle igang.

Da jeg var næsten færdig med kæden skete det jeg frygtede.. En hund ville lige se hvad vi lavede og kom spurtene over til os.. Jeg blev selvfølgelig forskækket da Lotte råbte "løs hund" som vi havde aftalt og Cocio knurrede kort af den (han blev vist også forskrækket, men nok mere af mit råb) og jagtede den en runde. Heldigvis var det bare en sød sød hund, som lige ville se hvad vi lavede og den satte sig straks ned og lod Cocio snuse og så ville de gerne lege. Ejeren var hurtigt på stedet og hentede hunden og så skulle vi fortsætte.. Nu var jeg så spændt på hvad der ville ske med Cocio, for nu var han meget interesseret i at lege med den anden og kigge efter den.

Men han fik apportbukken til "hold fast" da det var sidste led i min kæde og spurtede en runde eller 10 rundt om mig, som en anden longerings hest. Jeg lod ham gøre det, så han kom af med dampen og sandelig om den lille hund ikke fortsatte træningen helt upåvirket bag efter.. Dygtig lille hund :-) Vi fik lavet kæden færdig og nåede at lave den 3 gange inden tiden løb ud, så jeg var godt tilfreds.

ATTACK!!!

Dog var jeg ikke sikker på at jeg havde bestået, da jeg bagefter fik at vide, at han i sin dæk var krøbet lidt efter mig (så kan man lære at lade være med at lave så meget freestyle med kryb inden eksamen.. ). Jeg havde jo ikke kunne se det, da jeg havde ryggen til, men jeg skulle jo have brudt af og ikke lade ham fortsætte kæden, så jeg bed stadig negle.

Da alle havde været igennem eksamen, var det tid til resultater og jeg kunne drage et lettelsens suk :-) Dejlig dag. Dagen efter trænede vi heste og servicehunde øvelser. Det var en rigtig fin dag og en god afslutning på kurset! Det er dog noget vemodigt at det er slut nu, men jeg håber absolut at vi holder kontakten ved lige og ses igen!

Lidt alternativt søgearbejde.. et godbidstræ!

Derudover er vi så småt gået igang med konkurrencetræningen i december.. men vi har dog også lavet en masse hygge og søge/motorik øvelser. Men nu er det primært det vi træner, så vi kan blive klar til at komme ud og få erfaringen. Jeg er ikke i tvivl om, at Cocio kan klare det, men mine skuldre har en tendens til at få sit eget liv og skjule min hals, så snart jeg skal på banen. Så det er nok primærk mig der skal trænes og jeg har udset mig et par bøger jeg må eje, om konkurrence mentalitet.. lad os håbe de hjælper :-)

Jeg har lavet en træningsplan og har fokus på 3 øvelser eller momenter hver uge. I denne uge er det højre/venstre vendinger i lineføringen både i gang og løb og feltsøget der er i fokus. Jeg ville have haft fokus på springet, men han har én gang gledet på et glat spring og skrabet hele maven, så vi venter til det tøvejret kommer. Det er gået rigtigt fint og han følger mig fint i alle vendinger uanset hvordan jeg udfører dem. Nu er det så mig selv jeg arbejder med... jeg har tendens til at kigge på ham mens vi går og det skal jeg have pillet af. Han går ligedan om jeg kigger eller ej, men det er en dårlig vane at jeg hele tiden kigger og den vil jeg helst ikke trækkes for i konkurrencer.

Et typisk eksempel på at jeg kigger på Cocio!!

Jeg er netop hjemvendt fra en weekend på Tranumkurset. det har været en spændende weekend og jeg var så heldig at have en dejligt hold der forholdte sig åbent til klikkertræningen.
Der var stor forskel på, hvor meget folk havde arbejdet med klikkeren før.. nogle havde arbejdet længe og nogle havde bare set en klikker før, men alle havde lyst og mod på at lære. Det var absolut min fornemmelse, at alle fik noget med hjem og ville hjem og prøve det mere i praksis, og det er jo det bedste resultat for mig... altså at folk straks må hjem og prøve :-)

Et smugkig på flyd-video brugt til kurser, med min mor som fantastisk forstyrrelse :-)

Nu vil vi køre til dyrlægen og få de årlige vacciner..

c",) Cocio og Catja

Freestyleprojekt til Canis eksamen

2009-09-24T11:46:00.000-07:00

Så er det desværre ved at være noget tid siden bloggen sidst blev opdateret.
Siden sidst, har vi arbejdet rigtigt hårdt på baglænskædning og specielt har jeg selv skulle terpe emnet, så jeg ikke laver en stor fejl til eksamen og dumper.
Det ville simpelthen være fuldstændigt knusende for mig, hvis jeg dumper eksamen. Hvis jeg tænker over alt det arbejde og alle de timer der er lagt i denne uddannelse, bliver jeg helt nervøs, så... failure is not an option!! :-)

Lad os så håbe at Cocio ser på det på samme måde og vælger at deltage :-)

Jeg har allerede nu lavet godbidder til den sidste samling i Trondheim og har idag fået den sidste trumf.. en HEL parmaskine!! Det må da få ham til at arbejde som en gal :-)

Cocio kører pt. rigtigt fint med træningen. Han vil gerne og opsøger mig selv, for at få lov til at træne. KÆMPE fremskridt fra dengang, hvor han kun ville snuse og ignorerede mig! Han arbejder ganske intens og lader mig straks vide hvis jeg laver en fejl! Så kan jeg lære det, kan jeg!!

Det sidste stykke tid, har stået i freestylens navn. Vi har kæmpet hårdt for at få vores projekt færdigt, men det lader sig ikke skjule at vi havde 2½mdr hvor vi ikke kunne træne det... men positivt er det jo, at vi fik øvet os meget i at kæde tingene sammen og finde løsninger hvis noget ikke gik som forventet. Cocio blev også god til at arbejde længe uden belønning i denne process (hvor han jo selvfølgelig fik TOP belønninger når vi satte dele sammen).

Jeg synes nu alligevel at den bette rødtop gør det godt.
Der er ingen tvivl om, at der er momenter der kunne have været skarpere og havde jeg haft tiden ville jeg bestemt have kvalitetssikret kæden langt mere. Men lige nu stresser jeg lidt over, at vi skal til Norge igen på torsdag og vil gerne have afleveret min film.
Derfor har jeg sendt den ind som den er nu og håber på det kan godkendes, når man tager omstændighederne i betragtning. Hvis ikke må jeg jo bare lave den igen, men så bliver det simpelthen ikke før næste eksamen er overstået.

Jeg venter meget spændt på at høre hvad Morten og Cecilie siger til den og kan ikke lade være med at tjekke min mail hvert 5minut. Om ikke andet, så er jeg sikker på at de bliver godt underholdt af den lille forbryder :-)

Se videoen her

c",) Cocio og Catja

Baglænskædning - eksamensnerver og 3 stk video af baglænskædning med Cocio

2009-09-01T04:52:00.000-07:00

Eftersom der nu kun er en måned til eksamen og TAG-teach projektet er afleveret er Cocio og jeg gået i baglænskædnings træningslejr.

Vi træner 3 gange om ugen sammen med Lotte og Malle, hvor vi giver hinanden kæder og prøver at udføre dem. Vi forsøger at lave realistiske kæder, der afspejler hvordan eksamen kunne se ud.

Kæde 1

Den første kæde Lotte gav mig var: Dæk - Indkald foran fører - Plads - fri ved fod - sit.

Det var en svær udfordring at gøre det hele rigtigt, men efter 3 træningsgange lykkedes kæden. De største problemer jeg mødte, var at Cocio blev utålmodig og gøede og at han begyndte at gå direkte på plads efter indkald, hvilket han jo ikke skulle.. men ok, hvorfor skulle man dog først sætte sig foran mig, for kort efter at blive kommanderet på plads? Så er det da meget nemmere at gå direkte.. om jeg så har en klog hund, eller en doven hund, vil jeg lade være op til hver enkelt at beslutte :-) Vi havde selvfølgelig et større tidsforbrug end vi har til eksamen, men ét sted skal vi jo starte og øvelse gør som bekendt mester :-)

Kæde 2

Kæde 2 lavede Søren til mig, mens vi var i træningslejr i sommerhuset. Det var fint at lade ham vælge, da jeg selv er tilbøjelig til at kæde de adfærd vi er bedst til. Men det er jo på det andet vi skal udfordres, så jeg lærer at tackle problemerne der kan opstå i kæden.

Kæde 2 bestod af: Plads - Fri ved fod - Stå - Indkald foran fører - Plads - Apport - Slip

Den trænede vi på én dag og resultatet er OK, men ikke perfekt. Han mangler meget fart og intensitet og spadserer ind når jeg laver indkald. Det er et eksempel på at jeg skal stoppe mens legen er god. Jeg har en hund, der ikke har ubegrænset koncentration og han mister interessen hvis jeg træner for længe. Optimalt set, burde jeg have fejlet ham for de sløve indkald, men jeg skal passe meget på med at fejle ham for meget.. Han tåler det ikke rigtigt og i stedet for at blive mere intens, viser han mig bare sin utilfredshed ved at vende numsen til mig og finde andre spændende ting.

Kæden var absolut ikke let for mig, da Cocio ikke ligefrem elsker sin apport. Eller... jo han elsker den.. så meget at han foretrækker at beholde den for sig selv. Det med at sidde og holde den foran mig i x - antal sekunder, kan han ikke se det fantastiske i. Jeg har ellers kørt TOP belønning på det og prøvet alt muligt, men nixen.. det er ikke hans kop te :-(

Som man kan se på videoen prøver jeg at repetere på de ting, jeg har svært ved. Jeg synes kæden hænger sammen til sidst, men er ikke helt tilfreds med resultatet og funderer over, om Morten og Cecilie mon ville have ladet mig bestå eller dumpe på denne... Jeg frygter nok at resultatet ville være det sidste, da man ikke kan kalde det god træning, når jeg ikke læser min hund bedre. Jeg burde have taget en pause og lade ham slappe af, så han var sulten efter mere træning. Men igen, jeg lærer forhåbentligt af mine fejl og lader være med at gøre dette til eksamen.

Kæde 3

Kæde 3 fandt Søren også på. Han synes jeg skulle have en øvelse, der ikke kun viser grundfærdigheder, så han valgte at tage et moment fra min freestyle med.

Kæde 3 består af: Plads - Fri ved fod - Stå - Poter på numse - Plads - Bliv - Indkald forbi yndlingslegetøj til håndtarget

Jeg var ikke vildt begejstret da jeg så denne kæde, da jeg synes den så svær ud, men eftersom vi ved at Morten og Cecilie kan finde på at bruge rekvisitter til eksamen, som trillebør og stole, kan jeg godt se fornuftige i, at øve lidt udenfor grundfærdighedsskemaet :-)

Til min store overraskelse, kørte det bare derud af. Med slet skjult stolthed kan jeg fortælle at det tog 7 minutter og så sad kæden i skabet. Og de 7 minutter er incl. leg som belønning. For at bevise at det er rigtigt (da det jo i mine øjne var helt utroligt), har jeg her lagt et link ind til hele filmen fra træningen. Den er selvfølgelig incl. fejl og snak mellem Søren og jeg og varer ca. 8min, men her kan man se det uredigerede resultat og hvor længe der går før kæden er "samlet". Jeg arbejder ca 15 min ialt, men kan kun uploade de 10min på YouTube og selv dér siger siden at filen er for lang.. derfor har jeg uploaded ca 8 min. Må erkende at jeg ikke er noget teknisk geni. :-)

Nu skal vi bare igang med at kæde videre, så Cocio kan nå at blive kædeklog inden sidste samling i Trondheim.

Forslag til forbedring af træningen modtages gerne :-)

Midterlinielydighed med Morten Egtved og hunden Kira

2009-08-30T08:01:00.000-07:00

Her viser Morten og Kira os hvordan midterlinielydigheden skal se ud. Jeg har efter behov klippet lidt i det, da videoen ellers er for stor til siden, men alle de ting han viste er med.

Morten viste korrekt udgangstilling & kvalitetessikring af denne. Han viste håndtaget (ikke kun dutte, men frys) hvor Kira skulle følge ham i vendinger. Denne viste han også kvalitetssikring af.

Til slut viste han trekantsindkalling. Dette er en måde hvorpå man lærer hunden at trække frem i terrænet når den har lavet sit udslag. Ved at sætte hunden af og gå i en lige linie tilbage til midterlinien og så gå frem langs stien, lærer hunden at trække frem efter fører, i stedet for at løbe tilbage af samme sti.

Det var spændende at se og der er helt sikkert nogle ting jeg skal til at arbejde med. Det er da noget bedre, at kunne vende hunden ved håndtarget efter stop, i stedet for at skulle have fat i line eller halsbånd.

Godt arbejde fra dem,- as usual c",)

Cocio knækspor

2009-08-30T06:27:00.000-07:00

Her prøver Cocio at gå sit første rigtige knækspor.

Hn klarer det faktisk rigtigt godt på trods af fejl fra mig. Det første knæk han skal lave, bliver jeg vist selv forskrækket over vi når til, og rykker egentligt ganske meget tilbage i linen,- desværre.. ØV! Men alligevel hyler det ikke min lille superhund ud af det og han fortsætter fint på sporet og JUBBIIIII, tager helt selv det andet knæk. Gæt lige om jeg var stolt af min lille hund.

Det var en lektie til mig i, at jeg stole på Cocios næse. Jeg har konstant haft et behov for at styre det og har derved glemt, hvem af Cocio og jeg der har den bedste næse. Nu er jeg igen overbevist.. Cocios fintfølende næseapperat slår min rygertud med mange længder!!

Cocio eftersøgning

2009-08-30T06:00:00.000-07:00

Dette er et lille klip af Cocio i eftersøgningsøvelsen med halsgivning.

Cocio ser ud til at synes det er utroligt sjovt og præsterede at holde interessen i langt længere tid end han plejer. Det må skyldes de fantastiske figuranter :-)

I dette klip ser det ud til at han finder figuranten, kigger om hun vil lege, og da der intet sker, melder han fint på Lotte, så hun kan sætte legen igang. Men sjovt nok vurderer han lige om hun mon vil lege bafre fordi han kom ud til hende, inden han halser. :-)

Vil igen benytte lejligheden til at takke de gode figuranter, der sørgede for at Cocio fik "the time of his life" :-)

Christine og Basso

2009-08-30T05:40:00.000-07:00

Her er det Christine og Basso der træner eftersøgning. Basso er en fantastisk hund med super meget energi og arbejdsiver. En ren fornøjelse både at se på og være figurant for! Han havde 2 fantastiske "pive"bolde som han simpelthen var helt vild med at lege med :-)

Basso havde mange super gode løb og var slet ikke til at trætte. Så vidt jeg ved, skulle de deltage i deres første konkurrence idag, så jeg håber virkelig at det er gået super godt og at begge var ligeså dygtige idag, som de var i Sølen.

Hilde og Saga 1

2009-08-23T04:17:00.000-07:00

Hilde og Saga

2009-08-23T03:25:00.000-07:00

Hilde og Saga

Et par filmklip af Saga og Hilde i eftersøgning

2009-08-22T04:52:00.000-07:00

Her følger et par filmklip af Saga og Hilde i eftersøgningen. Der vil komme indlæg med alle de film vi har optaget på denne blog. Der er desværre kun film, af de personer der var på hold med os, men forhåbentligt er de sjove at se for alle.

Jeg tager i sommerhus uden internet imorgen, men de klip jeg ikke når at lægge ind, kommer ind om en uge.

Klippene er selvfølgelig til fri afbenyttelse for deltagerene fra kurset og hvis nogen ønsker noget fjernet fra siden, giver i bare besked.

Video af Cocio der "bider" ved Henrik

2009-08-21T03:55:00.000-07:00

En lille video af Cocio der prøver at starte bidearbejde for sjov, med Henrik, the clicker way :-)

Han ser ud til at synes det er rigtigt sjovt og Henrik er virkelig super god til at time sit klik til det bedste tidspunkt :-)

Den næste video er af Cocio der selv har fundet det blå lille "hvalpeærme" og får nogle (i mine uerfarne "bideøjne") rigtigt fine sekvenser med Henrik. Bemærk den flyvende cocker ca 50 sek inde i filmen.

Det er jo nok ikke her, Cocio har sin fremtid, men det var rigtigt sjovt at prøve andre sider af hundesporten. Og om ikke andet, så kom Cocio af med nogle af sine agressioner :-)

Da jeg sagde godnat til Cocio den aften, blev det til: Godnat min lille IPO- cocker :-)

Billeder fra spor/eftersøgning i Sølen

2009-08-20T07:52:00.001-07:00

Der vil hurtigst muligt komme video fra både spor, eftersøgning og lydighed på bloggen.

Bayla på vej ind med en genstand fra feltsøg

Cocio har fundet en genstand i feltet

De næste 2 dage arbejdede vi med spor og feltsøg sammen med Morten.

Det var en rigtig spændende måde at indlære feltsøg på og jeg blev heldigvis gjort opmærksom på et par fejl i min indlæring.

Fra nu af, er det slut med at træne på 20X20 felt, da Cocio åbentbart er helt klar over hvor stort det er. Det fik jeg at se, da jeg skulle i et 50X50 felt. Så kun træning i større felter fra nu af.

Derudover skal jeg have mere fart i min indkomst.

Cocio valgte selvfølgelig lige den dag, at trave ind med genstanden.

Selvom jeg absolut mener, at hans meget stive ben var medvirkende til, at han ikke var så intensiv som han plejer, ligger der helt sikkert også nogle fejl hos mig. Så jeg må bare bide tænderne sammen og sige: Jeg har ikke lært ham det godt nok endnu.

Så jeg forstærker ikke "dårlige" indkomster mere, men kun indkomster med den rette fart og attitude og fokuserer en del på min hold fast også.

Så lovede jeg så også lige Morten at jeg fremover holder kæft i feltet. Vi må jo i DcH sige "ja" eller lign, når hunden samler op, men det skar tydeligvis i Mortens ører. Og egenetlig ja.. det er jo ikke nødvendigt, så fra nu af, er jeg musestille :-)

Hilde går spor med Saga

Simen bliver instrueret i "danskerspor", med 2 liner :-)

Vi fik det meste af de 2 dage, til at gå med spor i det flotte terræn.

Det var spændende at se, hvor stor forskel der er på vores spor-indlæring. Eftersom jeg har trænet mod DcH programmet, har jeg trænet præcisionsspor. De spor de viste, var mere på hundens præmisser og langt mere naturligt søgemønster. Det så flot ud, og der er helt sikkert kommet en masse gode tips med hjem :-)

Jeg gik mine første knæk på dette kursus og til min store overraskelse, var det ikke noget problem. Det første stoppede jeg ham ved, så han ikke kunne gå over, men derefter overtog han selv. Fantastisk fornemmelse.

Dækmarkeringen fik jeg også arbejdet en del med, og den skal nok snart være på plads. Super at have en erfaren instruktør til at kigge og kommentere.

Vi var så heldige at Henrik lavede et PH spor til os en aften. Det var et længere spor end jeg tidligere havde prøvet og der var knæk, terrænskifte og genstande.

Forskellen her var, at jeg måtte slippe kontrollen helt og kun have en line i hans sele og holde mig godt bag ham. Det var en god fornemmelse at se ham arbejde, da jeg lige kom over min nervøsitet. Jeg skulle jo hele tiden spørge Henrik for at tjekke om han var på sporet, men eftersom det gik fint, slap jeg lidt kontrollen til sidst.

Han klarede både knæk, terrænskifte, og markerede 2 af genstandene, selvom han ikke har prøvet det før. Han gik så over 2, men jeg synes da det var en fin start og er helt sikkert blevet mere hooket på sporet, efter at have set hvad Cocios næse kan :-)

Er meget taknemmelig for at have fået muligheden for at prøve andre grene af hundesporten og overvejer om Nordisk måske også er noget for Cocio og jeg.

Derudover fik Cocio også lov til at prøve at lave bidearbejde. Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at han er en cocker, så det ligger ikke lige til ham, men han gjorde det rigtigt fint og holdte flot fast.. selv da han blev svinget rundt i luften :-) Video fra dette følger :-)

Igen var det Henrik og Dina der stod for denne gode mulighed. Dina har Canis på Sjælland og begge træner en del brugs med klikker, med Henrik som figurant. Det var iøvrigt meget vigtigt for mig, i situationen, at jeg følte jeg kunne stole på at figuranten ikke gik over Cocios grænser og evner, og det klarede Henrik til UG. Dem vil jeg klart anbefale til alle der vil træner brugs,- the clicker way :-)

Se flere billeder her:

http://picasaweb.google.com/catjaogcocio/SporMedCanisISLen#

Billeder fra eftersøgning i Sølen

2009-08-20T05:08:00.000-07:00

Lillian og Bayla

Så er vi kommet hjem fra en super uge i Sølen.

Vi havde fornøjelsen af at træne eftersøgning de 2 første dage med Cecilie. Det var rigtigt spændende at prøve at se hvordan de forskellige hunde skulle belønnes og prøve at finde sin egens hunds grænse.

Heldigvis havde vi forinden deltaget i et kursus i eftersøgning hos Nina Krüger v. Canis i Århus og det var en lettelse, at se at det foregik på samme måde.

Jeg synes vi fik nogle super gode tips og at alle fik det bedste ud af hundene i de 2 dage.

Vi arbejdede meget med:

Flying,- hunden løber fra figurant til figurant i en lige linie, tæt forbi fører.

Det var interessant at se, hvordan vi hver især tilrettelægger den linie som hunden skal løbe. Der var gode tips at hente fra Cecilie men det er også meget vigtigt at kende sin hund. Derved kan man forudse om den vil løbe uden om en forhindring, tage stien, eller pløje lige igennem.

Der skal tempo på, når man runderer i Norge

Halsmelding,- Det er den eneste melding vi kan bruge i DK lige nu. Vi kørte nogle super gode løb med Cocio med halsmelding på hver eneste figurant og for %¤/"¤¤ hvor er jeg træt af, at jeg ikke filmede det. Det var virkelig en præstation jeg var stolt af, han klarede, med tanke på hans fysiske form.

Derudover fik jeg fornøjelsen af at træne halsmelding i forskellige positioner, bla. med figurant oppe på ting. Det misforstod Cocio dog, og hoppede bare helt op til figuranten. :-)

Bringsel,- Den mest typiske meldingsform i Norge. Vi så indlæring af dette med Christine og Basso. Meget spændende og brugbart at se og vi fik det heldigvis filmet, så vi kan opfriske det senere.

Midterlinielydighed,- Morten og Kira demonstrede for os, på imponerende vis. Vi forsøgte os ikke selv, da der ikke var meget mere at hende i Cocio.

Alt i alt nogle spændende dage, med glade, tilfredse og trætte hunde :-)

Se mange flere billeder på

http://picasaweb.google.com/catjaogcocio/EftersGningISLenMedCanis#

Chille, Ringo & og Cocio- Behind the scenes

2009-08-03T12:58:00.001-07:00

Her kan man se, hvor meget det kræver at få det perfekte billede af 3 livlige legekammerater :-) De øverste billeder er alle forsøg på at få "skuddet" i kassen, og nederst kan man så se, hvad det skulle have været :-)

3 glade hunde på vej til fotostedet

Ringo synes at det er sjovere at rulle sig end at være fotomodel

Så har vi fundet stedet, men alle hunde vælger at nyde udsigten og kigger den forkerte vej. Derudover er Cocios tålmodighed brugt op

Èn af modellerne er gået sin vej :-)

Lotte forklarer modellerne, hvordan de skal posere

Chillie og Ringo forstod det, men Cocios lange ører, hørte "sid stille som mus" som "leg struds"

Det er tæt på nu! Nu skal de bare blive enige om hvilken retning lyset rammer dem bedst fra!

Nu forstod Chille og Ringo det. Bemærk vinden i Chillies ører. Lige til hunde-magasinerne.

Cocio var lige lidt sent ude, men skulle da også have sit eget billede, med vind i ørerne.

Så er det lige før!! Nu skal de bare kigge i kameraet

TADA!!! Så lykkedes det! Hold op hvor skal dyre-fotografer være tålmodige... eller have mere stilsiddende modeller end vi forsøgte os med :-)

Gåtur/bedring & Sølen

2009-07-17T08:51:00.000-07:00

Cocio og jeg, efter en god gåtur ved Bølling sø (Cocio er den rødhårede med de lange ører) :-)

Cocio og jeg var i dag ude og gå tur med min træningskammerat Lotte og én af hendes 3 hunde Ringo. Selvom vi gik allerede kl. 9, var der meget varmt og som man kan se på billederne, synes Cocio ikke altid om varmen.

Han er enormt påvirket af varmen, og ville sikkert foretrække at ligge under en parasol i skyggen, med en kold paraply-drink indeholdende destilleret vand.

Nu er der jo stadig ordre om træningspause så det er ikke så stort et problem lige nu, men ellers gør det tingene lidt mere besværlige. Men så må vi jo bare træne tidligt om morgenen eller sent på aftenen.

Resultatet, hvis jeg prøver at træne i varmen har de sidste gange været, at på første fri-signal efter et ellers udemærket feltsøg, som normalt er en af favoritøvelserne, stor-spurter rødtoppen, (- nu pludselig i vanvittigt høj fart & incl. høj haleføring, som før var absolut fraværende og ganske uden at skænke sit normale varme-slentrende tempo en tanke) ned i skyggen til det kolde vand.
Derefter nægter han at deltage i mere, hvis det involverer arbejde for ham.. så meget for at forsøge sig med felt-søg i 25graders varme.

Problemet er, at han rent faktisk meget gerne vil, men bare ikke rigtigt kan holde til det.. Men det er jo ikke værre, end at man arbejde på andre tidspunkter.

Cocio og Ringo tager en velfortjent cola-pause

Sød ser han da ud, selvom kræfterne er ved at slippe op

Dyrlæge.
Cocio er heldigvis i bedring, efter et besøg på Virklund dyreklinik.
Nu ser vi kun ganske lidt hovedkasten om morgenen og ellers er han top-frisk hele dagen.
Vi tog derud, da vi var lidt kede af at behandle ham med Fenemal, som var på tale, når vi ikke er sikre på at det er epilepsi. Heldigvis var Gittes (dyrlægen) konklusion også, at der er for mange bivirkninger ved det, til at man bare giver det.
Så nu får Cocio lidt Medrol (skal han have 2 dage mere) og noget Clavubactin i 14 dage. Det ser ud til at have hjulpet ham meget og ørene er ikke så irriterede mere. Lad os så bare håbe at det var dét.
Tak til Gitte for hjælpen i denne omgang :-)

Cocio er træt efter besøget ved dyrlægen.. som hovedpude, kan alt bruges :-)

Sølen:
Nu krydser vi bare fingre og poter for, at han er klar til august når vi skal på kursus i Sølen i Norge. Udstyret er efterhånden klart og muligvis har vi skudt en anelse over det absolut livsnødvendige overlevelses udstyr.

Vi medbringer derfor:
-1 styk knap så lille, ganske luksuriøs 6-personers campingvogn, fuldt udstyret med bord og stole til 6 personer, fladskærm etc.
-1 styk ny indkøbt telt-sejl, der efter planen skal sættes op i skoven til hundene, mens de venter på at det er deres tur (vi kan jo ikke have at solen rammer dem) .
-2 styk Pandelygter- vi skal jo kunne se når vi skal gå tur om aftenen, i tilfælde af at der er mørkt, hvilket vi erfarede der IKKE er i Trondheim.. med hvem ved, måske er der det i Sølen.
-3 styk ny indkøbte kæmpe myggenet (de blodsugere skal %¤##"!! ikke drikke vores blod)
-Diverse mygge og insektmidler, incl. nogle afsindigt kønne bøllehatte med net for hovedet.
-6 styk køle poser til hunde og os, i tilfælde af skader.
-Adskillige styk kolde sodavand og hyggeting, så vi kan nyde vores lækre campingvogn med køleskab om aftenen.
-3 styk hvalpegårde (hundene skal jo kunne hygge sig og føle lidt frihed)
-2 styk stofbure til hundene ( de skal jo opholde sig i noget under det flotte telt-sejl) og selvfølgelig 2 styk bil-bure
-2 styk veste til hundene (som man så flot kan se her).. det SKAL de have på i Norge
-MANGE styk potesokker til hundene (skal de også have på, da underlaget skærer i poterne).. tror det bliver baby-sokker fra H&M, for ikke at ruinere mig selv.

Derudover kommer selvfølgelig alle vores træningsting, boldkanoner, træningstøj, mad, godbidder osv. til hundene.
Puha, når jeg lige ser det hele her, undrer jeg mig over, om vi mon kan trække alt det :-)

Men moralen er vel: Man må aldrig gå ned på udstyr.

Nu vil jeg, med denne morale in mente, shoppe efter en ny træningsvest :-)

Cocio og Catja

En masse billeder af Cocio

2009-07-11T09:37:00.000-07:00

Cocio og min kæreste Søren

Cocio og jeg træner fri ved fod

Sejlhunden Cocio

Cocio er ret vild med min søster :-)

Cocio og jeg fryser i sommerhus og må putte tæt

Cocio leger med Chilie. Hun er en ældre tæve, der lærer ham hvordan man opfører sig over for de ældre :-)

Cocio leger vildt med sin bedste legekammerat - Ringo

Cocio spiser kødben :-)

Her var der så lige en overflod af billeder af Cocio. :-)

Lidt om Cocio og bloggen

2009-07-11T05:20:00.000-07:00

Så... Nu vil jeg for første gang forsøge mig med at blogge.
Jeg har ellers altid sagt, at det aldrig blev noget for mig, men efter jeg har opdaget hvor meget jeg nyder at følge mine med-kursisters blogs, må jeg jo hellere droppe alle forbehold, og selv kaste mig ud i det :-)

Det er min tanke, at denne blog skal opdateres et par gange om ugen, så man kan følge både op og nedture i træningen og dagligdagen med min dejlige hund Cocio.

Lige nu burde vi arbejde hårdt på alle grund færdighederne og freestyle programmet til Canis eksamen, men har fået ordineret 1 måneds ro fra dyrlægen, da Cocio har nogle mystiske hovedkast (muligvis øret, muligvis noget epilepsi?).
I stedet kan jeg så arbejde på mit tag-teach projekt, der også indgår i eksamen, så mon ikke det hele nok skal gå.

Hvis jeg lige skal fortælle lidt om Cocio, vil det første jeg tænker på være: En helt fantastisk hund.
Ja,- han er en djævel nogle gange og udvikler på et split-sekund både horn i panden og en trefork i poten.
Ja.- han kan være en stædig lille temperamentsfuld rødtop, der ikke finder sig i noget.
Jo,- han VIL have sin vilje og nægter at blive begrænset, hvis han har sat sig noget for.
OK,- han slæber gerne alverdens skidt og møg, med ind i huset og efterlader sofaen helt sort (den er i virkligheden hvid- eller var hvid inden Cocio indtog huset)
Indrømmet,- han tester min tålmodighed nogle gange og kan skabe sig til den store guldmedalje.

MEN,-
-Han ser på mig med de sødeste øjne.
-Han putter sig tæt op af en og falder i søvn
-Han prøver SÅ hårdt når vi træner
-Han leger super godt med sine hundevenner
-Han vil gerne træne med mig, selvom jeg laver fejl
-Han klarer det hele rigtigt fint, på trods af allergi.
-Han viser mig tydeligt hvis han har det dårligt, men prøver alligevel.
-Han er i det hele taget bare verdens dejligste hund.
-Han lærer mig vanvittigt meget, som jeg kan bruge når jeg har hold

Man kan roligt sige at han lærer mig rigtigt meget og at min kæreste og jeg har fået noget af en udfordring med ham.
Men hold op hvor lærer man meget, af at have en hund, der ikke lige er som de andre.
Som de fleste andre hundeejere, ville vi ikke bytte ham for noget i verden og har han problemer, eller gør noget som jeg ikke forstår, er det bare tegn på, at jeg må suge mere viden til mig.

Det sværeste ved klikkertræning har for mig været at sige højt:
"Det har jeg ikke lært ham ordentligt endnu", hvis han ikke kan det som jeg forventer. Det er så nemt at give skylden til dejlige dufte, høje lyde, andre hunde m.m. men i bund og grund, er det jo altid ejeren der ikke har gjort sit job ordentligt, hvis hunden ikke gør hvad vi forventer.
Hunden gør jo altid sit bedste... så handler det om, om vi har generaliseret tingene nok ud og trænet nok på dem.
Det gælder jo i øvrigt for al slags træning, men klikkertræning tvinger bare én, til at indse det. :-)

Det var bare lige kort lidt tanker herfra.. Jeg er som sagt ny i dette og skal jo lige øve mig lidt i dette blog-univers.

Catja og Cocio